Her efter påske havde jeg den store fornøjelse at tilrettelægge et fire dages undervisningsforløb på Københavns Medieskole – Rampen. Det var et kursus, hvor eleverne på skolens basis-film-hold skulle introduceres for rollespil og bruge ideerne fra rollespil til at udvikle stærke dramatiske situationer, som de kan bruge, når de udvikler manuskripter.

Og det var en sand fornøjelse. Tænk, at bruge fire dage på at snakke rollespil, fortælleteknik, karakterudvikling og alt muligt andet. Og at vise eksempler fra sine yndlingsfilm, mens seksten elever lytter opmærksomt til det, man har at sige – og så tilmed få penge for det.

Vi startede på førstedagen med at spille rollespil. Allieret med tre dygtige spilledere fik eleverne lov til at prøve kræfter med A Day in the Life, som vi efterfølgende reflekterede over. Så snakkede vi teori på andendagen. Om at se rollespil som et dramatisk medie, hvor det centrale er skarpe dramatiske konflikter, hvor der ligger mange potentielle fortællinger. Det hele omgivet af et dramatisk rum, der gør den enkelte scene meningsfuld. Og at det centrale er karakterens valg i denne dramatiske situation – både at træffe valget at se de efterfølgende konsekvenser.
Denne tanke dannede så grundlag for resten af kurset, hvor vi prøvede at skabe åbne dramatiske situationer. At eleverne skulle tænke scener, som kun bestod af et udgangspunkt, og som kunne udvikle sig i flere forskellige retninger – som et slags minirollespil.

Det var et interessant værktøj, som eleverne fik meget ud af – det sagde de i hvert fald. Jeg tror det udvidede deres verden at se fortællinger som andet end lineære forløb, men i stedet også at se det som mulige udfaldsrum.

Jeg blev i hvert fald hooked på det at undervise i historiefortælling – og nu snakker vi lidt om nede på Rampen at lave en hel manuskriptlinie baseret på nogle af disse tanker. Men mere om det i et senere indlæg.