Jeg er med i to nye bøger

Jeg er netop vendt hjem fra en tur til Finland, hvor jeg har været oppe og præsentere en ny finsk bogudgivelse. Denne fine bog er en samling er tolv danske rollespil, der er blevet oversat til finsk – og i denne bog er mit rollespil Vasen med i. Det er en spændende oplevelse at blive oversat til et andet sprog – også selvom jeg ingen anelse har om, hvorvidt det er en god oversættelse eller ej – og nu håber jeg, at finnerne tager godt i mod udgivelsen.

Derudover udkom der også i foråret bogen ‘Scenariebogen – 9 fremragende danske rollespilscenarier 2006-2010′. I denne bog indgår to af mine rollespil, nemlig Vasen og Kongemord. Bogen er som udgangspunkt blevet delt ud til rollespilsklubber og biblioteker.

Jeg er meget glad for, at nogle vil udgive mine rollespil. Det er både sjovt og beærende at udkomme i bogform. Og så var det rigtigt sjovt at besøge den finske kongres Robecon, hvor vi fik præsenteret bogen og signeret en god del bøger.

Læs mere om den finske bog (på finsk) her

Læs mere om den danske scenariebog her

Share

8 Responses to “Jeg er med i to nye bøger”

  • Kristoffer Apollo:

    Juhana anslog i går, at de havde solgt 30-40 bøger på Ropecon. Det synes jeg er rigtig flot.

  • Johs:

    Hvilke andre rollespil er der i den finske udgivelse.

  • Mikkel:

    Der er Vasen, Drømmen om en konge i gult, Slaraphenland, en midsommernatsdrøm, Memoratoriet, Monogami, Felicias fortælling, Guernica, Dyst, Arken, Rejsen, Gang Rape og Fat Man Down.

  • Johs:

    Tak. Det er sgu på mange måder et godt udvalg – både i kvalitet og altsidighed. Og der er ikke, modsat den danske bog, en eneste forbier.

  • Mikkel:

    Og hvilke forbiere er der i den anden bog?

  • Kristoffer Apollo:

    Lille korrektion: GR er ikke med. Vi blev enige om at udelade redaktørernes egne værker.

  • Johs:

    Jeg skulle ikke ha’ skrevet det med forbierne, men jeg var træt i går. Det var dumt. Undskyld. Er utrolig glad for “Scenariebogen” (nu skal jeg bare lige ha’ et fysisk eksemplar selv).

  • Johs:

    … og hey tillykke!

Leave a Reply

Emner
Bliv fan på Facebook
Madbevægelsen

  • Denne blog er en del af Madbevægelsen

Find mig på findopskrifter.dk
Madblogstoppen