story lab


For en lille måneds tid siden skrev jeg et indlæg, som var fremprovokeret af Per Fischers nye podcast om rollespil. Det medførte at jeg selv blev inviteret til en snak over skype om rollespil, historieudvikling, mig som scenarieforfatter og min holdning til indie-rollespil. Den podcast kan man nu høre på Pers site, hvor de tidligere udsendelser også ligger.

Og jeg må sige, at Pers initiativ med en podcast om rollespil er interessant og berigende – i hvert fald for mig. Selvom hver udsendelse er næsten en time lang, er det stadig spændende lytning, hvor de ellers traditionelle debatter kan blive nuanceret og uddybet på en helt anden måde end i et klassiske debatforum. Det er virkelig et medie, der styrker forståelsen af andre holdning. Så tak for det, Per.

Jeg er lige nu ved at lave en folder for det kommende manuskriptkursus Story Lab på Københavns Medieskole. Og hvad er et bedre feedback-forum, end at kaste det ud her, og høre folks reaktioner.
Er der noget I synes lyder vildt fedt? Er der noget, der mangler i teksten? Er der nogen, der ville overveje et sådan kursus oven på en sådan folder? Og mange andre spørgsmål … Bare fyr løs.

[folder for story lab]

[side 1]

Story Lab

”I must go to the laborary.

There’s something I need to do!”

- Mary Reilly

Et eksperimentarium af et manuskriptkursus

19 uger med fortællinger, eksperimenter og boblende kreativitet

Start i august 2007

Københavns Medieskole

rampen.dk

[et billede af en hvidklædt videnskabsmand i et laboratorium. I hvid kittel med kolber og laboratorieudstyr omkring sig. Men også med en gammel skrivemaskine og med tætskrevne manuskriptsider og noter omkring sig. En collage, der både viser lab-tankegangen, men også de enkelte dele: noter, ideer og beskevne sider i færdige manuskripter.]

[side 2]

[et eller flere billeder fra laboratoriet. Måske en collage med closeups af laboratoriets enkeltdele. Måske billeder af notepapirer, der kombinerer kemiske formler med film-dele og fortællestrukturer]

[teksten herunder skal jeg arbejde med, så lab-metaforen kommer til at gennemsyre den]

Vil du brygge historier i laboratoriet?

Brænder du for at brygge dramatiske fortællinger? Vil du skrive filmmanuskripter og levende historier? Og er du smækfyldt med ideer, der kan hjælpe dig selv og andre i den kreative proces, det er at skrive et godt manuskript?

Har du mod på at blive udfordret og vendt på hovedet, når du skaber dine fortællinger? Tror du også på, at den lige vej mod målet ikke altid er den, der giver det mest banebrydende resultat? Og har du også en tro på, at hårde udfordringer vil gøre dig til at en bedre fortæller? – hvad enten historierne er rettet mod filmens lærred, teatrets scene eller andre og mere eksperimenterende medier som computerspil og rollespil?

Story Lab er 19 ugers manuskriptkursus på Rampen – Københavns Medieskole, der går i dybden med manuskriptskrivning til især film og giver dig et solidt indblik i historieudvikling og dramatiske fortællinger.

Fokus for kurset er at tage udgangspunkt i stærke dramatiske situationer som grundlag for enhver god historie. At stærke, velbeskrevne karakterer agerer i et fiktivt rum – og at deres konflikter og handlinger skaber de forløb, der danner den endelig fortælling. Og at du kan afsøge en god grundkonflikt og se de mange muligheder, der ligger i den.

Kurset ser både på fortællinger som lineære forløb og som de dramatiske situationer, der er fundamentet for historien.

[side 3]

[layoutet og billederne hænger sammen med side 2. På denne side går vi mere i dybden med den pædagogiske ide bag kurset]

Story Lab bruger en kreativ metode, hvor interaktive fiktioner som f.eks. rollespil bruges som inspiration til at udvikle historier. Det sker ved at se dramatiske situationer som åbne rum, hvor historien konstant kan udvikle sig i forskellige retninger. Ideen er altså konstant at afsøge fortællingens muligheder og at styrke den enkelte dramatiske konflikt i historien. Samtidig lægger kurset stor vægt på kollektive ideudviklingsprocesser og på obstruktioner som et givende kreativt værktøj.

Men vi lægger også vægt på det gode, gammeldags skrivehåndværk. Du lærer laboratoriets dele at kende, så du kan bruge dem til at styrke netop din historie. Din kreative energi møder gode råd og regler, og netop i den kombination bobler historierne frem fra kolberne og gør dem sprængfarlige og gode.

Kurset består af fire dele af ca. fire ugers varighed hver. Efter anden del udarbejder du en midtvejsproduktion, og efter fjerde del laver du en afgangsproduktion. Produktionerne vil primært være manuskripter til kortfilm, men kan også være rollespil, treatments til længere fortællinger eller manuskripter til teaterstykker. Produktionerne kan i et vist omfang realiseres i samarbejde med de andre linier på skolen.

[hvis der er plads, kunne det være fint med fire små ”noter” hvor man kan se de fire dele af kurset skitseret op – dermed kan læseren få en bedre ide om, hvad der skal ske]

[side 4]

Hvem er du?

Story Lab er for dig, der gerne vil fortælle og eksperimentere dig frem til den gode hisatorie. Måske er du ny i faget, men det er en fordel, hvis du allerede har forsøgt dig som fortæller på den ene eller den anden måde. Det kan være, at du tidligere har taget filmkurser, lavet kortfilm eller måske har skrevet manuskripter i det små.

Undervisningen foregår i Rampens lokaler i Valby mandag til fredag 9-15. Her modtager du hjælp og feedback ligesindede og dygtige vejledere, der vil gøre alt for, at netop dine ideer bliver til fantastiske historier og manuskripter. Derudover får du både et solidt indblik i filmens dramaturgi, regler og masser af ideer til at styrke din kreativitet. Således lærer du både det manuskripttekniske håndværk og de vilde ideer at kende.

Tilmelding til kurset sker ved at henvende dig til Rampen og en efterfølgende samtale.

Du er altid velkommen til at ringe, skrive eller kigge forbi.

Københavns Medieskole

Trekronergade 126F

2500 Valby

Telefon: 33 25 05 95

Fax: 33 25 05 85

film@rampen.dk

www.rampen.dk

[jeg ved ikke, om der skal være en kort præsentation af mig (mikkel), som underviser og leder af kurset]

Som skrevet i går så har jeg været ude at undervise på Københavns medieskole. Og lige nu arbejder vi på, at få en ny manuskriptlinie op at stå på skolen. En linie med fokus på historieudvikling, kollektive kreative processer og med udgangspunkt i nogle af mine kongstanker fra rollespil om åbne dramatiske situationer (som jeg nok går mere i dybden med i et senere indlæg). Men vores koncept tager sig indtil videre således ud:

Story Lab er 19 ugers manuskriptkursus på Rampen – Københavns Medieskole, der går i dybden med manuskriptskrivning til især film og giver deltageren et solidt indblik i historieudvikling og dramatiske fortællinger.

Fokus for kurset er at tage udgangspunkt i stærke dramatiske situationer som grundlag for enhver god historie. At stærke, velbeskrevne karakterer agerer i et fiktivt rum – og at deres konflikter og handlinger skaber de forløb, der danner den endelig fortælling. Kurset ser både på fortællinger som lineære forløb og som de dramatiske situationer, der er fundamentet for historien.

Story Lab bruger en kreativ metode, hvor interaktive fiktioner som f.eks. rollespil bruges som inspiration til at udvikle historier. Det sker ved at se dramatiske situationer som åbne rum, hvor historien konstant kan udvikle sig i forskellige retninger. Ideen er altså konstant at afsøge fortællingens muligheder og at styrke den enkelte dramatiske konflikt i historien. Samtidig lægger kurset stor vægt på kollektive ideudviklingsprocesser og på obstruktioner som et givende kreativt værktøj.

Feedback og vejledning er et meget vigtigt aspekt af kursusformen. Ideer bliver konstant diskuteret, og både kursister, lærere og professionelle giver hinanden feedback og indspark, der skal styrke de enkelte fortællinger og samtidig skærpe kursistens fortællemæssige kompetencer. Tillid og accept er udgangspunktet, men også en kritisk stillingtagen og holdning er væsentlig i den proces, der foregår.

Det primære fokus for Story Lab er at udvikle filmmanuskripter, men også andre dramatiske medier som teater, rollespil og dokumentarisme bliver inddraget – for derved at styrke kursisternes forståelse for dramatiske situationer og potentielle fortællinger.

Kurset består af fire dele af ca. fire ugers varighed hver. Efter anden del udarbejder kursisterne en midtvejsproduktion, og efter fjerde del laver de en afgangsproduktion. Produktionerne vil primært være manuskripter til kortfilm, men kan også være rollespil, treatments til længere fortællinger eller manuskripter til teaterstykker. Produktionerne kan i et vist omfang realiseres i samarbejde med de andre linier på skolen.

Første del – Introduktion til kursets metoder

Rollespil som metode og inspiration

Den dramatiske situation

Karakterer som historiens drivkraft

Den naturlige historie

Grundlæggende dramatiske modeller – og at bruge en dramatisk model til at underbygge sin pointe.

De første små produktioner

Anden del – at brede sit fokus ud

Kortfilmens særlige dramaturgi

Længere ned i rollespillets væsen. Hvad kan vi lære af den komplekse interaktive proces.

Dokumentarisme (en uge)

Genrebevidsthed

Mediebevidsthed

Teatret som medie

Midtvejsproduktion – fokus: den sikre og solide fortælling

Tredje del – At skærpe sine historier

Arbejde med at styrke sine sanser. At se virkeligheden og trænge igennem den. Mere dokumentarisme.

Virkeligheden som inspiration til fiktionen

Mere arbejde med at skærpe de enkelte dramatiske situationer – og undgå de tydelige konstruktioner

Komplekse og ”ægte” karakterer

Fjerde del – at finde sin personlige stil

At arbejde med sproget

At give sine karakterer personlige stemmer og præcise udtryk

At arbejde med erindring og personligt stof

At sprænge rammerne og de dramatiske modeller

Afgangsfilm – Frie tøjler

Her efter påske havde jeg den store fornøjelse at tilrettelægge et fire dages undervisningsforløb på Københavns Medieskole – Rampen. Det var et kursus, hvor eleverne på skolens basis-film-hold skulle introduceres for rollespil og bruge ideerne fra rollespil til at udvikle stærke dramatiske situationer, som de kan bruge, når de udvikler manuskripter.

Og det var en sand fornøjelse. Tænk, at bruge fire dage på at snakke rollespil, fortælleteknik, karakterudvikling og alt muligt andet. Og at vise eksempler fra sine yndlingsfilm, mens seksten elever lytter opmærksomt til det, man har at sige – og så tilmed få penge for det.

Vi startede på førstedagen med at spille rollespil. Allieret med tre dygtige spilledere fik eleverne lov til at prøve kræfter med A Day in the Life, som vi efterfølgende reflekterede over. Så snakkede vi teori på andendagen. Om at se rollespil som et dramatisk medie, hvor det centrale er skarpe dramatiske konflikter, hvor der ligger mange potentielle fortællinger. Det hele omgivet af et dramatisk rum, der gør den enkelte scene meningsfuld. Og at det centrale er karakterens valg i denne dramatiske situation – både at træffe valget at se de efterfølgende konsekvenser.
Denne tanke dannede så grundlag for resten af kurset, hvor vi prøvede at skabe åbne dramatiske situationer. At eleverne skulle tænke scener, som kun bestod af et udgangspunkt, og som kunne udvikle sig i flere forskellige retninger – som et slags minirollespil.

Det var et interessant værktøj, som eleverne fik meget ud af – det sagde de i hvert fald. Jeg tror det udvidede deres verden at se fortællinger som andet end lineære forløb, men i stedet også at se det som mulige udfaldsrum.

Jeg blev i hvert fald hooked på det at undervise i historiefortælling – og nu snakker vi lidt om nede på Rampen at lave en hel manuskriptlinie baseret på nogle af disse tanker. Men mere om det i et senere indlæg.