[ slash blog ]

Foreningen for Unge med Handicap har lige lanceret en ny og vældig sympatisk kampagne, der handler om, at der skal være bedre adgang til handicappede i busserne i København. Det fortalte min gode ven Lars om i går på DR.dk under overskriften: “Busser er et helvede for handicappede“.

Samme kampagne har fået mere vind i sejlene i dag, da trafikselskabet Movia har begået en pr-mæssig brøler af dimensioner. De nægtede at hænge reklameskilte op i deres busser, som handicapforeningen har betalt for, da skiltene stiller spørgsmålstegn ved tilgængeligheden i deres busser. Det blev til en fint indslag i TV2 Lorry med den charmerende kørestolsbruger Isabella.

Og hvorfor skriver jeg nu om det her? Jo, fordi Lars er en af mine allerbedste venner, fordi Jonas, der har lavet kampagnematerialet til busserne, også er en af mine bedste venner. Og fordi jeg selv har lavet to videoer, som indgår i kampagnen og som viser problemerne med tilgængeligheden i busserne. Se dem lige her under.

Så jeg håber, at mange vil reagere på Movias arrogance og “tvinge” dem til at ændre deres adgang for unge og andre med handicaps.

Læs mere på hjemmesiden for Foreningen for unge med handicaps.

DR har et tema om provinsen, Danmarks Rådne Banan, som de kalder det. Og under dette er der en række klip, hvor Hans Edvard Nørregaard-Nielsen fortæller om forfaldet og provinsen. Og det hele tilsat poetiske, grå billeder.

Og langt hen ad vejen er det den stemning, jeg gerne vil ramme i mit rollespilsscenarie Løgstør.

Se klippene her

Jeg har flere gange under denne valgkamp sagt, at ligegyldig hvad der skete – om vk beholdt statsministerposten eller om Helle kunne vinde – så ville tingene blive bedre. Takket være, at Pia ville blive frataget noget af sin indflydelse.

Åh, hvor tog jeg fejl. Et styrket DF er nu en realitet. Stadig blokpolitik.

Danskere skam jer. Hvordan kan I seriøst give 25 mandater til den kolde kælling fra Gentofte. Give stemmer til Mogens Camre, Krarup og alle de andre ondsindede bæster.

Det ku’ være så godt, som Villy sagde … og det er jeg enig i, selvom jeg langt fra er enig i Villy.

Heldigvis skete der dog én god ting; Maya blev mor i går. Stort tillykke til hende og Gimle. Stort skam jer til resten af Danmark.

Der er valgkampstid og dermed også plads for mængder af idioti. Det seneste kommer fra (surprise, surprise) Søren Krarup – en af de to onde fætre fra Dansk Folkeparti. Han mener ikke, at kvinder med burkaer og lignende skal have lov til at stemme ved valget, hvis de dukker op klædt i et sådant. Argumentet er, at man ikke har en jordisk chance for at se, hvem de er bag sløret og derfor ikke skal have lov til at give stemmen.

Mærkeligt, tænker jeg, for når jeg går ned i valglokalet, så plejer jeg da heller ikke at skulle legitimere mig. Jeg afleverer bare mit valgkort, bliver krydset af på en liste, der siger at jeg har stemt, og det er det. Så egentlig kunne jeg da være klædt som det passer mig. Og så går jeg ind og sætter mit kryds.
Og det kryds bliver da helt sikkert ikke på Søren Krarup.

Er du en rigtigt spasser? Kan du kaste med pis-kolber og ryge joints, mens de prøver at undslippe det slemme spasser-sanatorium?

Det er rammen i Spasserspillet – et nyt onlinespil, som mine to venner Lars og Jonas har lavet for DSIU (De samvirkende invalideorganisationers ungdom). Spillet er en satire over fordommene om spassere og langer hårdt ud efter middelmådigheden og angsten for det ukendte. Det er Jonas, der har lavet grafik og lyd, mens Lars, der selv er blind, har stået for al programmeringen.

Det er sgu er ret sjovt spil, så skynd jer ind og prøv, om ikke I kan komme på highscore-listen.

Spil spillet lige her 

Ekstra Bladet kan i dag berette om Preben, der er ekstrem blotter. Han kan godt lide at blotte sig og blive ydmyget samtidig, og han finder det ophidsende at blive slæbt med på politigården eller bagtalt af folk, der finder ham frastødende.

Det må jeg sige, det er en af de mere mærkværdige perversiteter, jeg nogensinde har hørt om. Faktisk overgår den ellers nogle af de mange mærkelige ting, der var på mode i rollepilsscenarier sidst i 90′erne, når man skulle beskrive karakterer, der skulle have dybde. Der var f.eks. rigtigt mange incestuøse forhold, søskendesex og folk med stor ondskab. Åbenbart syntes forfatterne dengang, at det var mere fedt og dybt, jo mere outreret ting var. Men altså Preben fra Horsens, han overgår dem alle … Og han er virkelig …

Nu er det længe siden, at jeg sidst har ytret politiske holdninger på denne blog – det var vist mest i tiden efter jeg var godt gal i skralden over, at idioter lavede vold efter ungdomshusets rydning. Jeg mener selv at have en ret nuanceret og klassiske på-den-og-den-anden-side-hildning til den sag. Derfor er det dejligt at se, at forfatteren og kommentatoren Klaus Rothstein (bror til Michael Rothstein) udtrykker en holdning, der er ret mage til min. Således har han skrevet et længere indlæg, der er at finde på hans blog. Og det er bestemt relevant læsning.

Læs mere her

Jeg elsker Olsen Banden. Jeg synes det er mesterlige film, der med skarp satire og perfekt timing spidder den danske folkesjæl og folkelighed – og endda på en folkelig måde.

Men nu må det være nok. Der står at læse på DR’s hjemmeside, at Olsen Banden nu genopstår som musical. Hvor herre bevares. Og med Kirsten Lehfelt, der skal spille Egon.

Jeg har lyst til at græde. Græde over at dansk teater er så latterligt visionsløst. At danskerne vælger at bruge penge på matador og olsen-banden-musicals, der aldrig kan nå de originale værker til sokkeholderne. At man i nostalgiens skær vil se Egon Olsen synge i skikkelsen af den altid rædselsfulde Fru Lehfeldt, der burde få sin kønsskifteoperation én gang for alle …. For sjov det er hun ikke, og slet ikke klædt ud som mand.

Hvorfor er det, at folk kun gider at se fortællinger på teatret, som de kender til hudløshed i bedre versioner: Midt om Natten, Matador, Den eneste ene, Festen …. ARGGGGGH

Måske skal vi alligevel have den der væbnede kulturrevolution, som de naive aktivister råber højt om for tiden.

Min ven Lars har  med hjælp fra min anden ven Jonas lavet et lille computerspil om Ungeren.

Ifølge dem selv er det mere et politisk  statement, end et rigtigt spil.

Men det kan ses her på  www.unionkule.dk

God  fornøjelse …

Jeg fortsætter mit reaktionære rant om situationen på Nørrebro og København – og denne gang om de mange myter, der huserer på begge sider af konflikten. Og inden jeg går i gang, vil jeg endnu engang slå fast, at jeg håber, at der bliver fundet et nyt ungdomsshus, og at der skal være plads til mangfoldighed og modkultur – men på demokratiets og lovens præmisser, hvad enten man så er enig eller ej i lovens ordlyd.

Konspirationer og kulturkamp
Men jeg bliver simpelthen så træt at høre på de revolutionsromantiske paroler og myter, der flyver gennem luften i disse dage. Når unge mennesker gør sig til ofre i en stor konspiration op kulturkamp. Når de taler om, at der ikke er plads til anderledeshed, og når de har en idé om, at det store onde politiske system med retsvæsen, politi og magthavere er imod dem. Suk ….

Man kan læse på blackcross.dk om rettigheder ved demonstrationer og anholdelser. Det er rigtigt fint, og rigtigt godt, at folk kender deres rettigheder. Men hvis man vedkender sig og kræver sine rettigheder er det jo fuldstændig ude i skoven samtidig ikke at have tiltro til systemet.
De skriver: ” Det ovenstående er dine rettigheder, de burde blive respekteret af politi, domstole og fængselsvæsenet, det bliver de ikke. Politiet udøver ekstrem og unødig vold, sigter dig for forbrydelser du ikke har begået og lyver i retten. Dommere vil dømme dig, ikke på beviserne imod dig, men på tidligere sigtelser, dit udseende og politiske tilhørsforhold. Selv fængselsfunktionærer vil nogen gange prøve at gøre en noget nær håbløs situation endnu mere uudholdelig. Du må ikke lade deres terror få dig ned med nakken. Husk på at de bryder deres egne love for at få systemet til at fungerer. Det er deres retfærdighed, ikke vores.”

Sådan en latterlig konspirationsagtig fordrejning af vores retssamfund kan jeg kun ryste på hovedet over. Jeg kender tilfældigvis en del jurister, og sådan ser verden ikke ud. Ked af det kære venner: I lever altså ikke en politistat, selvom I prøver at give indtrykket af det.

Politiets magtliderlighed
Jeg er også træt af at læse om, at politiet spankulerer rundt i deres magtliderlighed. Hvad fanden er nu det for noget fis? Jeg tror de fleste betjente hadede deres job i går. De fleste ville ønske de var syge. Ingen ønskede volden og konfrontationen. Og betjentene passede altså bare deres arbejde som håndhævere af den demokratisk fastsatte lovgivning og garanter for den grundlovssikrede ejendomsret (den samme grundlov som blackcross henholder sig til, når de taler om rettigheder).

At skælde politiet ud over, at de satte et super effektivt antiterrorkorps ind, er også at fordreje verden. Det handler vist mest kun om retorik og navnet på korpset. Jeg mener, at det var den eneste fornuftige løsning fra politiets side. Det gik stærkt, ret udramatisk og ublodigt. Modsat hvis man havde sat utrænede betjente til at storme bygningen på regulær vis. Så var mange kommet til skade. Så var der for alvor blevet blodig kamp og krig … og det er jeg fuldstændig sikker på, at politiet ikke ønskede. De ønskede bare at få overstået den (utaknemmelige) opgave, som fogedretten har pålagt dem.

Når alt dette er sagt, så skal man selvfølgelig altid kæmpe for sine retsprincipper og mod vold. Selvfølgelig gør politiet fejl – de er jo kun mennesker, og selvfølgelig sker der uheldige ting. Især når man er presset af en rasende folkemængde, der vil angribe en og med hadet lysende i øjnene. Så er det altså klart, at selv politiet bliver bange og nogen gange handler overilet … også selvom det ikke må ske i et ideelt demokrati.

Og så alle myterne fra den anden side
Men samtidig bliver jeg så også retfærdigvis træt af at høre modpartens myter. Om at det bare er forkælede Hellerupbørn, der ikke har andet at lave. At lortet bare skal lukkes og idioterne sendes ud af landet. At DF vil sætte militæret ind. At opdragelse og prygl hjælper noget.

Suk, suk, suk, suk …..

Respekt for det demokratiske system. Det er det eneste vi har. Man må stille spørgsmål til det og forbedre det. Men fandeme ikke angribe det og dets beslutningstagere med vold og udemokratiske midler.

Er man utilfreds kan man demonstrere lovligt, stemme til valg, være med i foreninger og alt muligt andet, som vore demokrati og ytringsfrihed er baseret på.