[ slash blog ]

Det er blevet moderne at fremsætte sine yndlingsplader i givne lejligheder. Nu er Anne også gået ind i legen med sine veninder, og hun har sat tre nye kategorier op, som jeg straks smider op her, så jeg selv og andre kan være med. Men lad os gå lige til det:

1. Bedste plade at sætte på når man lige har fået at vide at eks’en har fået ny kæreste

Ja, det er jo en klassiker. Men det hele kommer selvfølgelig an på, hvordan man har det med sin eks. Om man har fyret hende, om hun er skredet med bulder og brag eller om det var den der konsensus-beslutning om, at man nok er vokset fra hinanden. Min eneste ekskæreste fik en ny kæreste her for et års tid siden, og det havde jeg det fint med, da jeg hørte det – tror ikke engang jeg satte musik på.

Man kan selvfølgelig også ændre kategorien til: Din måske-kæreste har fået en ny kæreste og dropper dig dermed … Se så er det straks en anden sag. Så er det noget sort og trist. Jeg tror jeg vil sætte mit bud til at være Morrissey med Suedehead (godt nok en opsamling), men ingen kan ramme ens humør som han. Eller også skal man sætte Loveshops Billeder af Verden på, og vente på Skudt Ned, som er den ultimative sang om ekskærester.

2. Bedste plade når man rydder op i kasserne med gymnasie-minder

Åh, det er jo en dejlig kategori. JEg har mange gode gymnasieminder, selvom jeg ikke har nogen kasse til dem. Men det må være noget brit-pop, for det hørte jeg meget dengang – det var mit oprør mod klassens popdrenge. Jeg stemmer på Pulp med Different Class – deres bedste album med sange som Common People og Disco 2000 – soundtracket til mine teenageår.

3. bedste plade til at meget varm og doven sommerdag på nørrebro (eventuelt i folkets park)

Minder lidt om et par kategorier, som vi har haft. Og her er mange gode mulighder – skal det være mellow, cruisende, stenet eller hvad? Hvis man kunne slæbe en ægte pladespiller derned ville jeg nok sætte CV Jørgensen på med Storbyens små mirakler og vente på Bellevuesangen ….

Forledt af et et spørgsmål fra den fagre Anne Rahbek vil jeg nu bringe dette ud i blogæteren, for at høre alle jer andre nørders mening. Spørgsmålet lød: Hvis man skal købe bare én Morrissey-plade, hvilken skal det så være?

Se det er jo svært at svare på. Især fordi spørgsmålet ikke entydigt svare på, om det skulle være en soloplade eller det godt måtte være fra de gode gamle Smiths-dage. Hvis man må gå tilbage til firserne er der ikke så meget tvivl, så skal man jo købe Smedenes hovedværk The Queen Is Dead - eller alternativt den forrygende opsamling med b-sider og andet godt Louder Than Bombs.

Men skal det være en soloskive fra den sure vegetar må det jo nok være hans come-back-skive fra 2004 You Are the Quarry. Ellers er den nye plade jo heller i værst, selvom jeg endnu ikke har fået investeret i den.

Læs i øvrigt meget mere om Morrissy på http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=11:o7d8vwzta9ik

Om få timer drager jeg afsted til Orkon i det Århusianske. Egentlig skulle jeg først være kommet fredag, men et lift gør det hele meget mere overskueligt, når man er en fattigrøv som mig.

Nu håber jeg bare på, at det bliver en god, hyggelig sidste Orkon, inden de lukker og slukker for evigt. Det er jo en kongres, jeg har været på hvert år siden 1999, så det er med lidt vemod, at se at de lukker. Men jeg glæder mig nu til at spille lidt rollespil, hænge ud med gamle og nye venner, drikke fadøl, spise mad fra gríllen og nyde sommernætterne i nørdernes skær. Det er i hvert fald det, som min sindsstemning har brug for i disse dage, hvor glæden ellers kan synes lidt langt væk fra mine tanker.
Så vi ses på bloggen i næste uge.

Jeg har lige taget mig sammen til at lægge to af mine halvgamle scenarier online. Og da der er Orkon i næste uge, så er det jo passende, at de begge er gamle Orkon-vindere. Det drejer sig om mit novellescenarie … dybt at falde, der skaffede mig mine allerførste rollespilspriser; det var guldgoblinen for bedste novellescenarie og sølvorken for næstbedste scenarie.

Det andet er mit musical-komedie-drama You Better Go Now, som er mit måske mindst spillede scenarie, fordi det ikke har været online før nu. Det er lidt ærgerligt, for det er sgu et scenarie, som jeg holder meget af, og som mange har rost meget. Det er musical møder Woody Allen i et sort-hvidt København – og så var det tredje og sidste del af min ungdomstrilogi – trilogien der gjorde mig til en voksen scenarieforfatter. Scenariet blev oprindeligt skrevet til Fastaval 2002, hvor det gik ret ubemærket for sig, da jeg selv var dommer, og kun to hold spillede det. Siden blev det genopsat på Orkon 2003 i en færdig version, hvor det vandt Guldorken for bedste scenarie.

http://mikkelbaekgaard.dk/scenarier/dybt_at_falde.pdf

http://mikkelbaekgaard.dk/scenarier/you_better_go_now.pdf

Så bare læs og spil løs!

Jeg tror Morten har startet en lavine, han slet ikke kan stoppe igen. Overalt kommer folk med nye kategorier i plader, som vi skal forholde os til. Denne gang har Anders Frost Bertelsen stillet nye op på sin blog på http://krydsklip.blogspot.com/2006/05/mit-eget-sommersjov.html -Og der skal jeg da også være med, så her kommer svaret på AFB’s kategorier:

Bedste cruise ud ad landevejen plade…

Flere foreslår hip-hop. Nix. Hip-Hop hører til i byen, ikke når man cruiser ud af landevejen. Det skal jo helt klart være noget rock. Noget med drive. Noget med fremdrift, testosteron og vildskab. Et oplagt valg ville være Steppenwolves, men også for oplagt. Jeg tror jeg vil sætte min stemme på Oasis’ Definetly Maybe – og især lægge ud med nummeret Rock n Roll Star. Og så bare sømmet i bund og ud af landevejen. Et andet bud ville være AC/DC med Back in black.

Bedste sidde og stene (cannabis valgfri) plade…

En god kategori, Anders har sat op her. Beck’s Saa Change kunne være god, men nok lidt for mørk og depri. Så i stedet vil jeg sætte min lid til min greatest Hits med Leonard Cohen – stenet og poetisk og meget, meget smukt. Jeg tror dog ikke digteren fra Montreal passer sammen med de grønne græs, så skal det på bordet vil jeg nok i stedet sætte Beck’s Mellow Gold på, der starter med Loser.

Bedste sidde oppe med en øl og skrive scenarie hele natten plade…

Umuligt at sige entydigt. Når jeg skriver scenarier afhænger mit musikvalg meget af, hvad det er for en stemning, som jeg gerne vil ramme i scenariet. Kongemord er skrevet på ambient-netradio og Sorten Muld. Chiaroscuro på Tom Waits og A Day in the Life på Smiths, Beatles og Suede.

Mortens sommersjov er jo blevet en succes. Folk giver deres bud på yndlingsplader, og kategorier opstår overalt i blog-verdenen. Så nu har jeg selv skrevet tre kategorier og Johs har på sin Sortforsyning også bragt tre nye. Så nu vil jeg lige kommer med mine bud på relevante plader i den forskellige kategorier.

Først mine egne:

Bedste plade at sætte på, når man er fanget i sit Roskilde-telt i regn og smat. Om man er alene eller sammen med andre, er op til den enkelte. Som altid afhænger det jo af situationen og selskabet. Men jeg ville nok sætte noget rart og behageligt, let musik på, som ikke stresser og som harmonerer med regnvejret udenfor. Nu har jeg allerede i en anden kategori budt ind på Teiturs Poetry And Airplanes, så jeg vil i stedet stemme på Ryan Adams Love Is hell part I. Depressiv plade dog, men har også en sød humoristisk stemning, der sætter det hele lidt i relief. Et andet bud kunne være Eels med Daysies of the Galaxy.

Bedste plade at sætte på, når tømmermændende virkelig hærger efter en rigtig glad aften i byen. Det er tømmermænd, der nok gør ondt, men også er på plads efter en god afsluttet aften. Åh, igen er det svært. Det skal være noget, som ikke gør alt for ondt i hovedet, og som jeg kan lide. Jeg tror jeg vil stemme på Lou Reeds Transformer og så bare glæde mig til at Perfeckt Day rammer højtalerne.

Bedste plade at sætte på, når svigermor  kommer besøg for første gang. Nu har jeg egentlig kun haft en rigtig kæreste i mit liv, og hendes mor mødte jeg aldrig, så dette er rent hypotetisk. Men min kommendes svigermor (hvem det end måtte være) vil sikkert blive glad, når jeg sætter Chet Baker Sings på. Eller også skal vi bare gribe chancen og smide Beatles Sergeant Pepper på – sandsynligheden for, at hun kan lide den fra sin ungdom er jo ret stor.

Og nu til den kære hr. Busteds kategorier:

Til man er blevet forbrændt af solen og nu vil have hævn? Svært, svært. Det må være Flaming Lips med The Soft Bulletin – for nummeret, hvor de synger: “So we lifted up the sun, a spoonfull weight a ton …”

Til den sidste druktur inden man skal ind og side i et par år for væbnet røveri? Shit, shit, shit … Her skal der virkelig være gang i den og rock n’ roll. Man skal glemme det hele og bare dø som´27-årig, hvilket må være bedre end spjældet. Og så er der kun én mulighed; pladen der rummer essensen af rnr og åbner med det mest energirige riff nogensinde: Vi snakker om debutpladen fra The Doors, der bærer samme navn og som åbner med Break on Through, efterfulgt af klassikere som The Alabama Song, The End og Light my fire.

Og til når man ligger i ske med Anders i en sol fyldt baggård på Nørrebro? Lyder både hyggeligt og skræmmende. Jeg vil her stemme på Blurs Parklife, som jeg ved vi begge holder af. Nuff Said. Den starter med Boys and Girls.

Jeg hørte engang, at den ultimative date skulle være at tage til ishockey og siden numerolog. Det lyder jo meget fint, men hvis man gerne vil spare lidt på regningen kan numerologen klares online lige her: http://www.hommer.dk/numerologimaskinen.html

Det er et fint site, hvor man lige kan få sig et nyt navn, hvis man er træt af det gamle. Og så kan man også invitere pigen hjem til sig, mens man i ro og mag sammen med hende prøver dette site – smart ikke?

Mit nye navn er i øvrigt: Stofa Donnington – noget med den intelligente mystiker. Fedt.

Grævlingen har bedt mig om at finde på tre nye kategorier i vores sommersjov – altså der, hvor vi finder de passende plader at sætte på ved en given lejlighed. Det vil jeg da gøre. Først kategorierne, og så mine bud på relevante skiver.

Bedste plade at sætte på, når man er fanget i sit Roskilde-telt i regn og smat. Om man er alene eller sammen med andre, er op til den enkelte.

Bedste plade at sætte på, når tømmermændende virkelig hærger efter en rigtig glad aften i byen. Det er tømmermænd, der nok gør ondt, men også er på plads efter en god afsluttet aften.

Bedste plade at sætte på, når svigermor  kommer besøg for første gang.

Ja, dem kan I så lige tænke over. Jeg vil selv lige tænke, inden jeg bringer mine bud.

Jeps, jeg har lånt en lille skat af min far. Mine forældre er ved at bygge lejlighed om, og i den forbindelse skal de ikke bruge deres plader den næste måneds tid. Så, mens ombygningen står på, har jeg lånt tre mapper med min fars gamle singleplader. Så nu sidder jeg med tre mapper med originale vinyl-singler fra 60′erne. Vi snakker originale tryk med Beatles, Stones, Kinks og meget andet.

Det er jo i sandhed en skat, som kun venter på at blive gravet i.

Den kære Grævling aka Morten Malmros Jespersen har på sin blog lavet et lille oplæg til sommersjov. Han opstiller tre kategorier med yndlingsplader til en bestemt lejlighed: Bedste plade til en grillaften, til når man er på vej til arbejde og når man er mest nede i kulkælderen. Det er selvfølgelig et glimrende initiativ, så det vil jeg også prøve at svare på.

Nu er jeg langt fra lige så artsy og indie-agtig som Morten, så han vil nok hævde, at mine bud både er forudsigelige og alt for mainstreame, men sådan er det. Jeg kan nemlig godt lide plader, der er solgt i over hundrede eksemplarer

Here it goes:

Bedste plade til en grillaften: Det skal være noget let, noget som ikke larmer for meget, og som sætter en stemning. Et oplagt bud er selvfølgelig Beach Boys, men nej. Jeg tror faktisk, jeg hælder til jazz. Jeg vil spille Billie Holliday ind i legen, men ikke pege på hende. Jeg vil i stedet smække min Chet Baker Sings plade på. Blød vokal jazz med masser af stemning og lethed. Men det var heller ikke mit bud, for jeg vil pege på smørtenoren over dem alle. Drengerøven, der fik lov til at røre ved Helena Christensen i Wicked Game. Jeg vil ganske enkelt sætte Chris Isaac’s Baja Sessions på. Det er dæleme sommer, surf og og laid-back-stemning på stranden. Det er weldschmertz møder sommer og glimt i øjet. Det er perfekt til en sommernat ved grillen, og især hvis man skal danse en lille let kinddans efter pølserne og de brankede flutes.

Bedste plade, når man er på vej til arbejde: Endnu sværere. Især fordi jeg aldrig hører musik, når jeg tager mod min arbejdsplads. Jeg ejer ikke sådan en mp3-afspiller. Men det skal da ikke afholde mig fra, at give et bud til, når jeg engang får en sådan afspiller. Det må være noget med at man skal sætte sig op til dagen. Til at yde sit bedste. Ikke for depri. Ikke for glad. Mit bud er efter lange overvejelser må være Teitur med Poetry and Airplanes – let fordøjeligt singer songwriter pop med gode melodier og en skøn stemning af ungdommelig sommer. Den går man aldrig helt galt af – også selvom den lille færing gerne vil være Ryan Adams uden nogensinde at blive det.

Bedste nede i kulkælderen plade: Ingen tvivl. Min all-time favorite plade. Depri-plade møder storladent epik, romantisk forfald og bagsiden af London. Vi snakker naturligvis om Suedes og Bernard Butler’s mesterværk Dog Man Star. Den bedste plade, der nogensinde er lavet. Og fuck hvor er det en kulkælderplade – på den gode måde. Det er næsten som at være i the Asphalt World selv, når wah-wah-pedalen bygger op til crescendo, eller når Daddy’s Speeding får det hele til at løbe koldt ned ad ryggen.