[ slash blog ]

Ja, nogen af os troede af Flamant og Apollos Superheroes-scenarier var det pure fiktion. Men se lige her hvilket reality-show, der nu har premiere i aften: “Who wants to be a superhero?”

Imdb skriver: “In the new reality show “Who Wants to Be a Superhero?”, eleven hopefuls create their own superhero alter-ego in a competition to be judged by comic book maestro Stan Lee. With new identities like Creature, the Iron Enforcer, and Fat Momma, these ordinary people will have their courage, strength, and mettle tested in multiple challenges to see if they have the stuff that makes a hero. The winner will be immortalized in a new comic book to be created by Lee himself and released by Dark Horse Comics.”

Det er jo fantastisk.

Musicals klarer sig godt – og især dårlige musicals, der kan slå fast med syvtommersøm, at den slags er en underlødig genre. Seneste skud på stammen oplyser Ekstra Bladet om i dag er på vej. Og minsandten om ikke det er en musical baseret på selveste mr 80′er og Bay Watch … David Hasselhoff

Jeg kan ikke ligefrem sige, at jeg glæder mig til den superkulturelle begivenhed.

 Læs mere lige her: http://ekstrabladet.dk/underholdning/kendte/article213764.ece

Den kære Peter Dalby har sig også en blog. Der lufter han blandt andet en bog, han vi skrive. Den handler om, at kvinder ikke kan score, fordi mænd er nogle svin.

Og det kan man jo ikke være uenig i.

Man skal bare huske, at der findes good guys og bad guys. Kvinderne  falder for bad guys, men drømmer om good guys. Peter og jeg er good guys …

Læs hans tanker her

Jeg kan godt sove i Berlin, men jeg kan også more mig, drikke billige drinks og spise sushi.

Det var i hvert fald det, jeg lavede i denne weekend, hvor jeg var på et lille road trip med Lars, Jonas og Sigrid i byernes by, Berlin. Vi skulle egentlig flytte nogle ting efter et kærestebrud, men den slags triste ting blev sat i baggrunden til fordel for en hyggelig tur og en forrygende bytur fredag.

Vi havnede på coctail-baren Zaza i Prenzlauer Berg, hvor man kan få den særlige Heavy Zaza drink. Den består af seks slags vodka, frugt og ananas-juice. Og så er den beregnet til fire personer, men hvem hænger sig i det? Så foran os stod nogle gigantiske bowler fyldt med sprut og isterninger. Så var det bare at gå igang, mens folk på gaden stoppede og i et væk og kommenterede de gigantiske drinks – det var fantastisk, at få så meget opmærksomhed.

Til det hele fik vi så en gang sushi – uhm, det var rart – og det hele var vildt billigt. 16,5 Euro i alt – eller 120 kroner for mad og drinks nok til at blive stiv.

Herefter fortsatte aftenen med øl på club Zapata og dans på en salsabar – og det hele blev sluttet af med verdens bedste Dürum til kun 2 euro. Alt i alt en fantastisk aften, der kostede max. 200 kroner. Jeg vil bo i den by !!!!! Billig mad, billig  sprut  og et leben uden lige.
Lørdag var stenet. Ingen orkede noget . Vi spiste morgenmad, svømmede i svømmehal, lavede aftensmad og gik i seng.

Søndag kørte vi hjem – det tog hele dagen, når vi blev udsat for vejarbejde og en færge, vi ikke nåede.

Men det var en hyggelig tur, der beviste, at jeg godt kan sove i Berlin trods Nordstrøm, der siger noget andet – men de har jo også bare kopieret Tom Kristensens gamle, dekadente digt Nat i Berlin.

Min ven Peter Martin har samlet en række fede videoklips på sin hjemmeside. Især dette klip er en fryd:

http://petermartin.dk/video/videoukulele.html

En sand virtuos fortolker George Harrisons klassiker While My Guitar Gently Weeps på ukulele – respekt!

Roskilde er ovre, minderne tager plads i hjernen og trætheden præger. Men jeg vil lige komme med fem gode bud på hotte ting, og ting der var knap så hotte på årets festival. Måske følger flere anskuelser senere.

HOT

Morrissey – Den vrede vegetar var måske ikke så vred, men han formåede til fulde at spille op til fællessang på Orange scene i dagslys. En svær præstation, der blev sparket igang med et forrygende Smiths-nummer Panic – det første nummer med smedene, som jeg hørte og forelskede mig i. Ellers var det mest numre fra de to seneste albums samt de to Smiths-numre Girlfriend in a Coma og How Soon is Now, der prægede koncerten. Fantastisk at se en mand charmere masserne og sætte gang i festen udelukkende på en god stemme, et godt band og intet sceneshow ud over talentet og charmen.

Gogel Bordello – Sigøjner-punk på Arena fredag eftermiddag. Til rødvin og joints. Det var fandeme en fest at overvære, og de gale amerikanere fik norske Kaysers Orchestra til at blegne fuldstændig, da de senere på eftermiddagen spillede på Orange i stort set samme genre. Bordello fik som det eneste band seks stjerner i Festival-avisen.

At bo i lejr med en masse nye mennesker – Min lejr i år bestod af et par gamle venner og så en masse, som nogen kendte, som andre kendte og kendte nogen som kendte nogen. Hermed var der både gode venner og masser af nye bekendtskaber. Tak til svenskerne, Sigurd, feministerne, bøsse-søren og alle jer andre – det var fandeme hyggeligt.

Tool - Lørdag aften spillede Amerikanske Tool et brag af en intens koncert. Det var noget nær perfekt, og selvom jeg ikke fik set helt det hele og stod lidt tilbage var det forrygende. Johannes og Sigurd var elektriske efter koncerten og det forstår jeg godt. Og sjældent har jeg hørt så god lyd til en koncert.

Badesø – I år var campingarealet udvidet og rykket mod syd grundet grusgraven, der også blev udvidet. Det åbnede for et par søer, hvor man kunne bade og fiske. Nu fiskede jeg ikke, men det grumsede søvand var en perfekt start på mange dage, når tømmermænd skulle renses ud og man samtidig kunne beskue festival-babes i badetøj. Fedt med strandstemning, livredere og drinksbar.

NOT

Bob Dylan – Jeg havde glædet mig så meget til onkel Bob og blev så skuffet. En uoplagt mand stod bag sit keyboard, sagde ikke et ord, og fortolkede sine sange på en arrogant måde, der fjernede enhver integritet og drive i det ellers forrygende bagkatalog af sange. Selvom Dylan mest spillede sange fra sine gode gamle dage, var der intet protest over showet. Det var kedelig røvballe-rock uden farlighed, engagement eller underholdningsværdi. Min bror kaldte det for detnmest pinlige og ynkelige koncert, han nogensinde havde set på festivalen.

Manglende hensyn til andre mennesker - På Roskilde er alle tolerante og åbne. Det er dejligt, men til gengæld er der ingen, der viser hensyn i campingarealerne. Det er fedt, at folk fester og fyrer den af, men intet hensyn til, at nogle måske vil sove bare lidt og lignende. Vi boede ved siden af en stor flok irere, der var vildt søde, men også spillede på deres store trommer hver eneste nat til den lyse morgen ved syv-otte-tiden. Ikke fedt, når trommerne ødelagde alt mulighed for søvn. Og heller ikke fedt, når de så bare var ligeglade når vi brokkede os. Så lad os både være tolerante, festlige og bare tage en smule hensyn til andre mennesker næste år.

Ace of Base – Mest af alt vil jeg huske årets Roskilde for svenske Ace of Base og sangen All that she wants. Ikke at de svenske popsild spillede der, men det gjorde alle ghettoblastere åbenbart. Jeg ved ikke, hvor det startede, men i løbet af ugen var ace og base over alt …. og især husker jeg den nat, hvor vores naboer spillede de samme tre sange i en uendelighed … åh gud, det var hårdt. Basriffet fra Alle tha she wants vil hjemsøge mig længe … All that she wants is another banby … she’s gone tomorrow … but all ….

Kort spilletid til hovednavne – Det er fedt, at der kommer så mange verdensnavne til Roskilde, men det er ikke fedt, at de får så kort tid at spille i. For eksempel fik Morrissey kun en time og ingen mulighed for ekstranumre. Det synes jeg sgu er for kort for et hovednavn øverst på plakaten – og der var ellers halvanden til Dylan skulle gå på, så mon ikke han kunne putte et par enkelte numre mere ind, hvis han fik lov.

Urinstank – Ja, vi fyre er vel selv ude om det, men Roskilde lugter af pis. Måske er det en del af charmen, men jeg tror alle fik respekt for urinen, da de læste artiklen om urinpartiklerne i luften, som læger sagde var direkte sundhedsskadelig …. puha ….

Jeg er netop hjemvendt fra Roskilde efter en uges druk og musik. Og  da jeg ofte har argumenteret for, at Fastaval er danske rollespils Roskilde Festival vil jeg her komme med en række store og markante sammenfald.

- Folk har mærkelige skæg, mærkeligt hår og mærkelige hatte

- Man sover dårligt og alt  for lidt

- Der er larm overalt – især der hvor man vil sove

- Der er beskidt over det hele og kun nødtørftig oprydning – dog har Roskilde ingen Dirtbusters …

- Det er åbenbart en folkesport at forulempe de kvindelige deltagere med ukvemsord …

- Det hele er et stort rollespil, hvor man klæder sig ud og opfører sig fjollet og crazy-ass

- Alt for mange hører Manowar og heltemetal meget højt

- Langt hår er stadig moderne … modsat resten af samfundet
- Alting er dyrt

- Og rent faktisk kan man oven i købet få fede innovative oplevelser indenfor udviklingen af det medie, som vi beskæftiger os med ….

Og det var sgu en fed roskilde after all …