[ slash blog ]

Så kom det rædselsfulde tidspunkt, hvor kendis-prinsessen Paris Hilton valgte at udgive en plade og lave en musikvideo. Men prøv lige at se den og se så Chris Isaacs mesterlige Wecked Game bagefter – de der sorthvid-sekvenser er det vist ret inspirerede af den californiske smørtenor – altså lige bortset fra, at Paris Hilton altså ikke er Helena Christensen.

Se Paris’ rædsel af en video her

Og se Chris’ fine værk her

I mandags havde jeg fået fat i billetter til sigøjnerpunkerne Gogol Bordello, da de besøgte Lille Vega. De gav en forrygende koncert på årets Roskilde Festival, og da jeg blev spurgt om jeg ville med igen sagde jeg bestemt ikke nej.

Og i Vega var det endnu vildere, endnu bedre og endnu mere vanvittigt, end grøn scene på Roskilde. To timers uafbrudt energi fra scenen tilsat Storetrommer, overskæg, violiner og harmonikaer. Aldrig har jeg set så udpræget en fest til en koncert – aldrig har jrg været så gennemblødt af sved, som efter de fire ekstranumre. Det hele sluttede i et inferno, hvor omkring 70 publikummer væltede op på scenen og den overkæggede forsanger red på en storetromme oven på publikum.

Hold da kæft.

En af årets bedste koncerter, hvor der også var et par enkelt men. Først og fremmest kan man måske sige, at det hele kørte en smule i tomgang på et tidspunkt – for nok er energien fed, men numrene minder meget om hinanden og der var ikke mange pauser i festen til at lige at få vejret.

Og så var der lydniveauet – hold da kæft hvor var det højt. Jeg havde ringen for ørene i dagevis, og det er først lige forsvundet.

Men alt i alt giver ordet et brag af en koncert ny mening. Vi var meget tæt på en seksstjernes koncert.

Hør i øvrigt mere til Gogol Bordello på Myspace

I går fik jeg for første gang i mit liv penge for at spil-lede et scenarie. Jeg var sammen med tre andre kompetente spilledere blevet inviteret til Århus for at køre mit scenarie A Day in the Life for en gruppe studerende i dramapædagogik. Det var den flinke lektor Janek Szatkowski, der havde inviteret mig, efter to af hans studerende havde skrevet opgave om scenariet. Og netop denne lektor kan se store potentialer i rollespil som nyt dramatisk medie. Så først mødte vi op i teatersalen på dramaturgi, hvor jeg holdt et lille oplæg om, hvad det der rollespil er for noget. Herefter skulle vi så spille. Det var med lidt nervøse anelser, vi gik ind til det: 20 studerende – alle omkring de 35-45 år og med 18 kvinder; ikke lige det, man er vandt til at være spilleder for, og ingen af dem havde nogensinde prøvet  det  før.

Men det gik sgu godt. Alle spillede fedt, og det var tydeligt, at de virkelig opdagede nyt land – at rollespil faktisk var et virkelig fedt medie. FEdt at se pædagoger, skuespillere og lærere  virkelig give den gas og spille lige så godt rollespil som erfarne rotter på Fastaval.

Efter spillet var der så et længere og mere akademisk oplæg for mig, der kørte over i en naturlig debat omkring dette nye medie, som de studerende lige havde prøvet. De var kloge, spørgelystne og meget opmærksomme på de virkemidler, de lige havde set  i brug.

Så alt i alt var det en fantastisk dag, der også lærte mig noget. Og endnu bedre var det at få penge for noget af det, jeg holder mest af – snakke akademisk, være på  og være spilleder i et scenarie.

Mere af det i fremtiden tak.

I onsdags vendte jeg hjem fra det skotske rige, fuld af oplevelelser, øl og tanker. Jeg vil ikke snyde jer læsere derude for anden del af turen, der indeholdt mere druk, rejse ud i naturen og en hjemtur i terrorfrygtens navn.Siden sidste post kan jeg fortælle, at vi blandt andet var til undergrundsindie-rock i Glasgow. En lille udnerjordisk klub med fed støjrock og billige bajere + whisky dannede rammen og en fed bytur, der senede endte på den kiksede Frankenstein 1818-klub – et frygteligt sted med skoske poptøser, latinpop og onde blikke, når to knægte vovede sig ud på gulvet for at danse.

Det smukt beliggende Lochranza Castle

Ellers var anden del af turens store oplevelse øen Arran. En vidunderligt smuk ø, beliggende kun en times tog fra Glasgow og en time mere på en smuk færgetur. Øen bliver kaldt Skotland i miniformat og besidder bjerge, golfbaner, får én masse og borgruiner – hvad mere kan man ønske. Her tilbrage vi tre dage midt i naturen på et dejligt hostel i Lochranza med udsigt over en fjord og borgruinen Lochranza Castle – ren idyl i de smukke sommernætter med solnedgang over ruinen og bjernene til hver siden.

Jonas med bjerget i baggrunden

Vi drog på en vandretur til øens højeste bjerg. Goat Fell var navnet på tinden, der med sine 874 meter ikke er Mount Everest, men stadig en udfordring for mig og mine kumpaner. Det var en fantastisk klatretur til toppen, der virkelig satte min kondi på prøve. Men op nåede vi til den mest fantastiske udsigt, blæsevejr og en meget hård nedgang, hvor ens knæ for alvor blev testet.

Arrans Whisky-destilleri

Ellers bød øen på besøg på det lokale whiskydestilleri, hvor jeg – tøsedreng som jeg er – ikke købte nogen whisky, men i stedet den lokale Cream Liquer. Det var Baileys i meget mere forrygende udgave – modsat deres single malt, som var lidt kedelig.Tilbage i Glasgow stenede vi nogle dage. Shoppede lidt og fik set byens store transportmuseum fyldt med skibsmodeller, gamle biler og sporvogne. Et hyggeligt sted for en mandag eftermiddag.

Onsdag gik det så hjem igen til Danmark. Til øget flysikkkerhed grundet forrige uges forhindrede terrorangreb, meget lidt håndbaggage og kedelig ventetid i lufthavne i både Glasgow og Stansted. Men hjem det kom vi, og det var sgu alt i alt en forrygende tur.

Jeg vil tilbage til Skotland. Mere ud i naturen. Jeg vil se mere …

We sure found our selfs a way up there on Goat Fell

Så er der gået fem dage, siden vi ankom til Skotlands største by med fly over London, hvor vi lige havde en ventetid på syv timer i Stansted. Men frem nåede vi, sent om aftenen og afsted med bus til centrum og Lars Bo og Ronjas lejlighed – og hvilken lejlighed. En lille smadret boheme-like flat i vidunderligt kunstneragtigt kvarter – lige ned til en lille flod og med baggyder, der mest ligner en fransk landsby. Et perfekt sted for et par, hvor den ene er forfatter og den anden går på den anerkendte Glasgow School of Art.

Udsigt fra lejligheden

Som ægter Slackers har vi endnu de store turistoplevelser til gode. Vi har mere drukket os fulde i lokale øl, været i byen og stenet big time – måske endda lidt for meget, for jeg savner nok lidt atkivitet engang imellem. Men vi hygger os vi syv venner, der er samlet på for lidt plads, og i dag har vi også været ude. Vi har set den spektakulære kunstskole indefra, bygget af Glasgows mest berømte arkittekt – en bygning, der ligner noget fra Batman og Gotham City.

Den fine, gotiske Nekropolis

Ellers har vi blandt andet også besøgt den lokale botaniske have, spist billigt på en forrygende italiensk restaurant og set den store Nekropolis – en skummel kirkegård, beliggende på et bjerg med udsigt over byen. Et dejligt sted for sol og frisbee og historier om zombier …

Udsigt ned over Gotham City

Men Glasgow er en fed by. Utjekket og tjekket på samme tid. Metropol og provensiel. Med fed musik, indiescene og masser af tjekkede typer. Men også stedet for grimme kvinder, ægte skotsk accent og en meget beskidte huse. Og sågar virkeligt klamme fish and chips.

Nu ser vi, hvad der sker de næste par dage. Måske et smut til Edingburg, ellers nogle koncerter, og i weekenden draver vi så ud til øen Arran, der skulle give skotsk højlandsstemning, ruiner og sågar palmetræer. Her bliver vi så nogle dage, og vender hjem til Glasgow weekenden er ovre og vi har the great outdoors.

Vores smukke værtinde, Ronja

Ganske silde i morgen tidlig drager jeg afsted på ferie til Skotland. Fjorten dage, primært i Glasgow, men sikkert også i the great outdoors, hvor det er “shaijt being scottish” og skal måske ned og hilse på Nessie.

Jeg glæder mig sgu. Til at opleve europas grimmeste kvinder, til at gå til undergrundskoncerter i den smadrede by Glasgow, til at se borgruiner og Lord of the rings-like landscapes, som en skotte fortalte mig, at man kunne se.

Der kommer sikkert nogle rejsebreve og billeder her på bloggen. Men indtil da … see ya old danes … Choose life … Choose a career … Choose a fucking family …