december 2006


Så har jeg fabrikeret det,  jeg regner med bliver foromtalen til En Lærke Lettede. Et billede og noget tekst:

forside teaser billede copy.jpg

En lærke lettede
Danmark, befrielsesdagen, 1945

Døren bryder op og de braser ind. Med armbind, hjelme og maskingeværer. Råber. Men det er danske ord. De vælter mig omkuld. Hun skriger bag mig. Det er hende, de vil have. Snart er de væk. Og det er hun også. Jeg ligger iskold tilbage.

Dannebrog i gaderne. Lys i vinduerne. Brændende gardiner og fællessang.

Gadekampe ved Knippelsbro. Et tordnende maskingevær. Ordrer på tysk og senere på dansk. Lig i gaderne.

Kærlighed og eufori. Fællesskab og en kogende glæde. En lærke lettede og tusind fulgte. Klokkers kimen og en ny fremtid.

Han sidder bag bordet. Ved, de vil komme. Ser på sin revolver. Måske skal han selv slutte det. Nej, han har gjort det, han måtte gøre. Havde ikke noget valg. Ved hvert råb fra gaden tænker han, at nu er det nu …

Tableauer fra Danmarks befrielse. Om godt og ondt og det grå midt imellem. Det  blodigste døgn i nyere dansk historie. Og det hele sat i gang klokken 20.35, da BBC skrattende sagde: ”I dette øjeblik meddeles det …”

[Faktaboks]
Genre: Historisk drama
System: Systemløst
Forfatter: Mikkel Bækgaard
Antal spillere: 4

Fire spillere udforsker det dramatiske døgn omkring Danmarks befrielse i 1945. Tolv  menneskeskæbner væver et drama i spindet mellem glæde og hævn. Mellem eufori og angst. Et scenarie med både action, intensitet og store følelser.

Jeg researcher for tiden mit scenarie En Lærke Lettede. Og så faldt jeg over en rundspørge, som familiejournalen lavede i 1943 om hvad grunden var til ungdommens fordærv …. For også dengang var ungdommen fordærvet. Og det kom der nogle ret interessante svar ud af. F.eks. er danserestauranter, vandreture og lejrliv med på listen …

fordaerv.jpg