Forge-prædikanten Per von Fischer har lavet en podcast, hvor han snakker rollespil med forskellige dygtige og kloge folk. I den første udsendelse snakker han med Johannes Busted om historie vs. fortælling og om det ligegyldige i det skrevne scenarie – og det hele er affødt af et indlæg på Johs’ egen sorte forsyning.
Det er et spændende initiativ, som Per lægger for dagen. Rart bare at sætte sig tilbage og lytte, og at der er tid til argumenter – og at det talte ord er anderledes end det skrevne. Men ikke desto mindre synes jeg, at de roder lidt rundt i deres udsendelse og gør tingene mere komplicerede end som så.
Johs tager udgangspunkt i begreberne historie og fortælling. To danske ord for de litteraturteoretiske begreber Suyzhet og Fabula. Det er to begreber, der oprindelig stammer fra tjekkiske formalister og strukturalister, men som siden er blevet behandlet af blandt andet filmteori-guruen David Bordwell og sikkert også mange andre.
Suyzhet (eller som Johs kalder historien) er det, man umiddelbart oplever i en tekst. Det er det, der rent faktisk står i bogen – ord for ord, side for side. Det er det umiddelbare forløb af hændelser og scener i filmen, når man ser på den fortalte tid. Klasseeksemplet er fx Pulp Fiction eller Memento, hvor scenerne bliver fortalt i ikke-kronologisk rækkefølge.
Fabula (eller fortælling) er det, man strikker sammen, når man har set selve Suyzhet’en. Det er, når man sætter scenerne i Pulp Fiction ind i en kausal sammenhæng og siger: Så gør Jules det, som aføder det, som igen afføder det.
Og nu er det, at Johs begynder at rode lidt rundt i det, som jeg ser det. For i virkeligheden mener jeg ikke, at det er så kompliceret i rollespil. Suyzhet (historien) er det, som sker nu og her i rollespilslokalet. Det er scene på scene, ord på ord, som det forløber fra man begynder at spille, til man er færdig.
Fabulaen (fortællingen) i rollespil er så den fortælling, man kan strikke sammen, når man har spillet scenariet – det er den sammenhæng, man tillægger de forskellige elementer i spillet. Det er når, men bryder scenerne ned og finder de kausale sammenhænge og sætter scener og flashbacks op i den kronologiske, kausale sammenhæng – det er så at sige den oplevede fortælling, når man læser mellem linierne (selvom der aldrig står noget mellem linierne).
Forskellen på rollespil og traditionelle medier er her, at i litteraturen og filmene er suyzheten fastlagt i en nedskrevet tekst, mens den opstår nu-og-her i rollespil. Fabulaen er der ikke den store forskel på. Det er den oplevede fortælling, når man har samlet alle trådene og prøver at strikke det sammen i hovedet.
Og her er det skrevne scenarie irrelevant. Det er relevant på mange andre fronter, som jeg vil vende tilbage til senere.
Der ligger så selvfølgelig en stor diskussiuon om, hvorvidt fabulaen er statisk – om der ligger et entydigt forhold mellem Suyzhet og fabula, som klassisk strukturalisme vil hævde – eller om suyzheten skabes individuelt hos den enkelte spiller (i peirciansk forstand). Jeg vil hævde det sidste – og især fordi rollespil ses fra 5-6 forskellige perspektiver, når man spiller. Ingen oplever den samme ”tekst”, idet ens egen oplevelse er påvirket af ens egen måde at spille på, ens spilpersoner og deslige.
Scenariet er ikke lige med værket – men skaber gode rammer
I podcasten taler Per og Johs også om rammer for rollespil. Og om at det skrevne scenarie er lige meget. Her er jeg uenig. Et skrevent scenarie er for det meste vigtigt vil jeg mene. Ikke fordi forfatteren skal trække sine spillere igennem en bestemt historie eller plot – men fordi den dygtige rollespilsforfatter kan skabe gode rammer for interessant rollespil. Det sker blandt andet ved at lave dramatisk interessante scener, hvor der står ting på spil og historien kan udvikle sig i mange forskellige retninger. Og det er her, at Per (som jeg forstår ham) ikke kan se, hvad moderne rollespil kan (som er andet end indie og story now). At en dygtig forfatter kender sit medie som det interaktive medie, som det er. At det interessante ligger i den åbne dramatiske situation – og det er hvad enten spillerne selv finder på siutationen, om terninger skaber det, eller om en forfatter skriver at der er denne åbne scene
Men det vil jeg vende meget mere tilbage til senere.
Jeg er lige nu ved at lave en folder for det kommende manuskriptkursus Story Lab på Københavns Medieskole. Og hvad er et bedre feedback-forum, end at kaste det ud her, og høre folks reaktioner.
Er der noget I synes lyder vildt fedt? Er der noget, der mangler i teksten? Er der nogen, der ville overveje et sådan kursus oven på en sådan folder? Og mange andre spørgsmål … Bare fyr løs.
–
[folder for story lab]
[side 1]
Story Lab
”I must go to the laborary.
There’s something I need to do!”
- Mary Reilly
Et eksperimentarium af et manuskriptkursus
19 uger med fortællinger, eksperimenter og boblende kreativitet
Start i august 2007
Københavns Medieskole
rampen.dk
[et billede af en hvidklædt videnskabsmand i et laboratorium. I hvid kittel med kolber og laboratorieudstyr omkring sig. Men også med en gammel skrivemaskine og med tætskrevne manuskriptsider og noter omkring sig. En collage, der både viser lab-tankegangen, men også de enkelte dele: noter, ideer og beskevne sider i færdige manuskripter.]
[side 2]
[et eller flere billeder fra laboratoriet. Måske en collage med closeups af laboratoriets enkeltdele. Måske billeder af notepapirer, der kombinerer kemiske formler med film-dele og fortællestrukturer]
[teksten herunder skal jeg arbejde med, så lab-metaforen kommer til at gennemsyre den]
Vil du brygge historier i laboratoriet?
Brænder du for at brygge dramatiske fortællinger? Vil du skrive filmmanuskripter og levende historier? Og er du smækfyldt med ideer, der kan hjælpe dig selv og andre i den kreative proces, det er at skrive et godt manuskript?
Har du mod på at blive udfordret og vendt på hovedet, når du skaber dine fortællinger? Tror du også på, at den lige vej mod målet ikke altid er den, der giver det mest banebrydende resultat? Og har du også en tro på, at hårde udfordringer vil gøre dig til at en bedre fortæller? – hvad enten historierne er rettet mod filmens lærred, teatrets scene eller andre og mere eksperimenterende medier som computerspil og rollespil?
Story Lab er 19 ugers manuskriptkursus på Rampen – Københavns Medieskole, der går i dybden med manuskriptskrivning til især film og giver dig et solidt indblik i historieudvikling og dramatiske fortællinger.
Fokus for kurset er at tage udgangspunkt i stærke dramatiske situationer som grundlag for enhver god historie. At stærke, velbeskrevne karakterer agerer i et fiktivt rum – og at deres konflikter og handlinger skaber de forløb, der danner den endelig fortælling. Og at du kan afsøge en god grundkonflikt og se de mange muligheder, der ligger i den.
Kurset ser både på fortællinger som lineære forløb og som de dramatiske situationer, der er fundamentet for historien.
[side 3]
[layoutet og billederne hænger sammen med side 2. På denne side går vi mere i dybden med den pædagogiske ide bag kurset]
Story Lab bruger en kreativ metode, hvor interaktive fiktioner som f.eks. rollespil bruges som inspiration til at udvikle historier. Det sker ved at se dramatiske situationer som åbne rum, hvor historien konstant kan udvikle sig i forskellige retninger. Ideen er altså konstant at afsøge fortællingens muligheder og at styrke den enkelte dramatiske konflikt i historien. Samtidig lægger kurset stor vægt på kollektive ideudviklingsprocesser og på obstruktioner som et givende kreativt værktøj.
Men vi lægger også vægt på det gode, gammeldags skrivehåndværk. Du lærer laboratoriets dele at kende, så du kan bruge dem til at styrke netop din historie. Din kreative energi møder gode råd og regler, og netop i den kombination bobler historierne frem fra kolberne og gør dem sprængfarlige og gode.
Kurset består af fire dele af ca. fire ugers varighed hver. Efter anden del udarbejder du en midtvejsproduktion, og efter fjerde del laver du en afgangsproduktion. Produktionerne vil primært være manuskripter til kortfilm, men kan også være rollespil, treatments til længere fortællinger eller manuskripter til teaterstykker. Produktionerne kan i et vist omfang realiseres i samarbejde med de andre linier på skolen.
[hvis der er plads, kunne det være fint med fire små ”noter” hvor man kan se de fire dele af kurset skitseret op – dermed kan læseren få en bedre ide om, hvad der skal ske]
[side 4]
Hvem er du?
Story Lab er for dig, der gerne vil fortælle og eksperimentere dig frem til den gode hisatorie. Måske er du ny i faget, men det er en fordel, hvis du allerede har forsøgt dig som fortæller på den ene eller den anden måde. Det kan være, at du tidligere har taget filmkurser, lavet kortfilm eller måske har skrevet manuskripter i det små.
Undervisningen foregår i Rampens lokaler i Valby mandag til fredag 9-15. Her modtager du hjælp og feedback ligesindede og dygtige vejledere, der vil gøre alt for, at netop dine ideer bliver til fantastiske historier og manuskripter. Derudover får du både et solidt indblik i filmens dramaturgi, regler og masser af ideer til at styrke din kreativitet. Således lærer du både det manuskripttekniske håndværk og de vilde ideer at kende.
Tilmelding til kurset sker ved at henvende dig til Rampen og en efterfølgende samtale.
Du er altid velkommen til at ringe, skrive eller kigge forbi.
Københavns Medieskole
Trekronergade 126F
2500 Valby
Telefon: 33 25 05 95
Fax: 33 25 05 85
film@rampen.dk
www.rampen.dk
[jeg ved ikke, om der skal være en kort præsentation af mig (mikkel), som underviser og leder af kurset]