september 2007


Så har jeg indsendt min synopsis til årets Fastaval. Så håber jeg, at det falder i de scenarieansvarliges smag. Jeg poster den også her, da der ikke rigtig er nogen spoilers i teksten, så man kan sagtens læse den, selvom man gerne vil spille scenariet.

Løgstør

En social-realistisk rollespilskrimi af Mikkel Bækgaard

Antal spillere: 4 eller 5 – ligger ikke helt fast endnu

System: Systemløst

Pitch

Et ungt kærestepar bliver myrdet i den lille nordjyske by Løgstør. Et par betjente fra Aalborg ankommer for at opklare mordet. Også fra København kommer der hjælp fra både pressen og politiet. Alle har de et mål: At finde ud af, hvem der slog parret ihjel – og hvorfor …

Et krimirollespil med vægten lagt på den sociale bagside bag forbrydelsen. Om storbyens møde med provinsen. Om fortrængninger, hemmeligheder og at almindelige unge mennesker ude i provinsen, der møder dødens alvor.

Uddybning

I Løgstør spiller spillerne dels en flok politifolk, der skal opklare mordet på det unge kærestepar. Dels de lokale vidner og beboere i byen, der skal hjælpe politifolkene med at finde frem til sandheden. Og dels spiller de journalister, der vil gør sit bedste for at komme tæt på mordet og finde historien om forbrydelsen og livet bag de små gader.

Konceptet i Løgstør er, at morderen ikke ligger fast fra min side. Det er op til spillerne at bestemme igennem spillet – ud fra de beviser og spor, som de støder på, og ud fra, hvordan de vælger at spile de mange bipersoner, som kun er løst beskrevne fra starten af. Med andre ord er det spillernes rolle at give byen Løgstør liv og få fortalt en vedkommende kriminalhistorie om et drab i provinsen. Det er op til spillerne, om det er jalousi, gæld, stoffer eller personligt opgør, der ligger bag forbrydelsen.

Scenariets kerne

Kernen i scenariet Løgstør er at formidle en særlig stemning af dansk provins – og om hvordan det er at være ung i provinsen. Og især hvad der sker, når det normale bliver brudt og bliver til en tragedie.

Samtidig er scenariet et forsøg på lege med den gammelkendte investigation-genre på en ny måde. Ved at lade mordgåden være åben håber jeg på, at spillerne involverer sig i historien på en anden måde og er med til at give kød til mange af de bipersoner, der optræder i scenariet.

Stemning og genre

Stemningen i Løgstør er trist, grå og en smule tung. Det er en socialrealistisk beskrivelse af en provinsby med et melankolsk strejf af fortabt ungdom. Scenariet lægger sig op ad den realistiske krimigenre, som vi så det i tv-serier som Rejseholdet og Beck. Det interessante er ikke så meget, hvem der begik mordet, som hvorfor. I dette scenarie får spillerne lov til at komme helt ind i hovedet på gerningsmanden eller gerningsmændene og forstå alt det, der ligger bag en sådan forbrydelse.

Byen Løgstør

Løgstør er en lille provinsby, der ligger ved Limfjorden i Nordjylland. En lille hyggelig by med små gader ned til havnen og skrænter omkring sig. Det er en by med et par kedelige diskoteker, hvor de unge går i byen og med et ret hårdt narkomiljø bag facaden. På overfladen er Løgstør en almindelig provinsby, men den rummer mørke og desperation, som helt konkret kommer til overfladen, når byens gader ved stormvejr bliver oversvømmede af fjordens vand – eller da en fyr jeg kendte i gymnasiet måtte se sin far blive myrdet i et lokalt narkoopgør.

Virkemidlerne og forløbet af spillet

Det væsentligste virkemiddel i Løgstør er, at spillerne har en lang række bipersoner til rådighed. De spiller hver en politimand, men derudover får de lov til at farve byens persongalleri. De mange bipersoner er kun kort beskrevne, men lægger op til, at spillerne digter videre på dem og giver dem liv og mulige motiver og relationer. Hver biperson indeholder desuden en række åbne spørgsmål, som kan sætte spillernes fantasi i gang i forhold til, hvem der har begået mordet.

Som supplement til byens beboere vil der også være et par journalister til rådighed. De repræsenterer forskellige syn på sagen og byen, og spillerne kan bruge dem til at trænge ind i byen på en anden måde – journalisterne kan møde byens beboere på andre måder, end politifolkene kan.

Udover persongalleriet er scenariet også indelt i nogle dramatiske akter. Hvor f.eks. tredje akt starter, når politifolkene har en klar mistanke til en person i byen, som de vil arrestere. Jeg er dog endnu i tvivl om, hvorvidt retssagen skal være en del af scenariet – det kunne være en interessant måde at runde scenariet af ved at fremlægge beviser og motivationer i retten for til sidst at fælde en dom.

Jeg overvejer også, om hver spiller skal have nogle særlige metaevner, som f.eks. at kunne introducere nye fysiske spor eller lignende i sagen.

Inspiration

Inspirationen til Løgstør kommer mange steder fra. Men vigtige kilder er tv-serierne Rejseholdet og Forbrydelsen, Truman Capotes bog In Cold Blood, filmen om ”Capote”, Twin Peaks. Dertil kommer naturligvis virkeligheden, som ofte byder på tragedier, hvor unge mennesker bliver myrdet på grund af jalousi, stoffer eller noget helt tredje. Virkelighedens Løgstør er også en inspiration – det er en by, jeg er kommet meget i som ung, da jeg gik i gymnasiet. Den har alt det, en lille provinsby skal have af slåskampe, narkodealere, dårlige diskoteker og et stort lokalt sammenhold. Og endelig er jeg inspireret af Allan Olsens sang ”Når en ung mand slår ihjel”.

Ekstra Bladet kan i dag fortælle om det nyeste hit på Youtube. En knokkelskæv turistguide på Jamaica, der i Marley’s ånd ryger omkring 25 joints om dagen. Og det er sgu morsomt at se klippet med den temmelig påvirkede rastafari-guide.

Se her

To måneder blev det til som arbejdsløs. En fin periode, for i går startede jeg igen på det hårde arbejdsmarked. Denne gang gælder det Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration – også kendt som Integrationsministeriet, hvor Rikke Hvilshøj besidder ministerposten (ja det er hende med brandattentatet og alt det der). Her skal jeg være kommunikationsmedarbejder og har fået jobbet efter at have søgt derinde flere gange, været til flere samtaler og bare forsøgt at holde mig på god fod med kommunikationschefen – også da jeg arbejde hos spejderne, og det har nu givet pote.

Det virker spændende. Folk er er søde, og alt tegner fint. Men ministeren har jeg nu ikke mødt endnu, selvom jeg sidder omkring tre døre væk fra hendes kontor – men hun er også i Uganda lige nu.