[ slash blog ]

Som et super moderne og selvoptaget menneske er der ikke noget bedre, end at høre sig selv tale – eller at høre andre tale godt om en – og da især ikke, når det foregår i podcasts på internettet. Det kunne næsten kun være bedre, hvis man blev omtalt i Smagsdommerne på DR2.

Nå, men i den senere tid har jeg optrådt i en panaldebat på Viking Con, hvor jeg diskurede rollespil med amerikaneren Jason Morningstar. Et hyggelig og givtigt arrangement, som blev optaget og lagt ud på nettet. Det kan du høre her.

Men denne debat og mine rollespilsoplevelser med Jason er nu også blevet omtalt i en anden podcast, som Jason er med i. Her sidder ham og nogle stykker andre og snakker rollespil – i højt tempo og med god underholdningsværdi. Og her snakker de en masse om mig og mine gm-evner. Hør den her.
Ikke dårligt for ens personlige brandingstrategi

Så blev det vist til den endelige foromtale. Små rettelser kan nåes, så skyd, hvis I har noget på falderebet.

Løgstør
En dyster rollespilskrimi af Mikkel Bækgaard

Man finder to lig i et kalkbrud uden for Løgstør. Efterforskningens udgangspunkt er et sæt fodspor, nogle dækaftryk og et udbrændt kanonslag. De afdøde viser sig at være et ungt kærestepar, der lige er flyttet sammen, tre huse fra den unge mands forældre.

Det er mandag den tredje januar og første arbejdsdag efter nytåret. Der er gråt og koldt, og i Løgstør har man stadig tømmermænd, da politiet begynder at trevlet byen op og søger efter drabsmanden. Hvad skete der? Hvem har gjort det? Og hvorfor?

Men Løgstør har hemmeligheder bag den tavse havnekulisse. Fra kalkbruddet over diskotek Pakhuset til de små stuer og den tykke nordjyske accent. Fra Grønne Look til speed og byens narkomiljø. Fra provinsromantik til slagsmål, jalousi og vold.

Løgstør giver ingen svar, men lader spillerne spille både efterforskere, vidner og de journalister, der kaster deres blik på drabet. Scenariet leverer rammerne til en gang krimirollespil, men det er op til spillerne og spillederen i fællesskab at fylde hullerne ud, finde sporene og give deres bud på, hvem der er morderen. Med andre ord er Løgstør ikke traditionel investigation, men et scenarie med både fokus på efterforskning, drama og opfindsomhed fra spillerens side.

Spillertyper: Rollespillere med sans for dyster krimi, improvisation, realisme og efterforskning
Antal spillere: 4
Varighed: 4-6 timer
System: Systemløst med visse dramatiske regler og guidelines
Genre: Socialrealistisk provinsdrama og efterforskning a’ la Rejseholdet, Forbrydelsen og Truman Capote

Præsentationstekst
Et myrdet kærestepar og politiet kommer på arbejde mellem kanonslag, grønne look og provinsens stank. Du spiller både efterforskere, vidner og journalister – og hvor du til sidst selv bestemmer, hvem der er morderen.

Om forfatteren
Mikkel Bækgaard er vokset op i Nordjylland. Ikke i Løgstør, men i Brovst, 15 km derfra. Alligevel har Mikkel selv har mærket Løgstør på egen krop; smøgerne, nattelivet og han har med nød og næppe undgået at få tæsk. Ellers er Mikkel en garvet scenarieforfatter med værker som A Day in the Life, En Lærke Lettede og Chiaroscuro på samvittigheden. Mikkel har aldrig været i karambolage med politiet, men elsker dystre krimier med et socialrealistisk twist.

For nylig testede jeg min foromtale. Den blev godt modtaget, men folk havde også gode kommentarer. Så nu prøver jeg med et par små tilrettelser. Jeg har blandt andet prøvet at smide patos ud og gøre det hele mere nøgternt og så blot lade ord som blålyn og grønne Look om at sætte stemningen. Fungere det? Eller skal jeg finde noget af det gamle tilbage?

En rollespilskrimi af Mikkel Bækgaard

En arbejdsmand finder to lig dukker i kalkbruddet uden for Løgstør. Da man starter efterforskningen er de umiddelbare spor fod- og dækaftryk, slæbespor og et eksploderet blålyn. Ligene er et ungt kærestepar, der lige er flyttet sammen i et hus, tre numre væk fra den unge mands forældre.

Det er tre dage efter nytår, og i Løgstør har man stadig tømmermænd, mens politiet trevler byen op og søger efter drabsmanden. Hvad skete der? Hvem har gjort det? Og hvorfor?

Men Løgstør har hemmeligheder og mørke bag den tavse havnekulisse. Fra kalkbruddet over diskotek Pakhuset til de små stuer og den tykke nordjyske accent. Fra Grønne Look til speed og byens narkomiljø. Fra provinsromantik til slagsmål, jalousi og vold.

Løgstør giver ingen svar, men lader spillerne spille både efterforskere, vidner og de journalister, der kaster deres blik på drabet. Scenariet leverer rammerne til en gang krimirollespil, men det er op til spillerne og spillederen i fællesskab at fylde hullerne ud, finde sporene og give deres bud på, hvem der er morderen. Med andre ord er Løgstør ikke traditionel investigation, men et scenarie med både fokus på efterforskning, drama og opfindsomhed fra spillerens side.

Spillertyper: Rollespillere med sans for krimi, improvisation, realisme og efterforskning

Antal spillere: 4

Varighed: 4-6 timer

System: Systemløst med visse dramatiske regler og guidelines

Genre: Socialrealistisk provinsdrama og efterforskning a’ la Rejseholdet, Forbrydelsen og Truman Capote

Præsentationstekst:

Et myrdet kærestepar og politiet kommer på arbejde mellem blålyn, røde look og provinsens stank. Du piller både efterforskere, vidner og journalister – og hvor du til sidst selv bestemmer, hvem der er morderen.

Jeg har flere gange under denne valgkamp sagt, at ligegyldig hvad der skete – om vk beholdt statsministerposten eller om Helle kunne vinde – så ville tingene blive bedre. Takket være, at Pia ville blive frataget noget af sin indflydelse.

Åh, hvor tog jeg fejl. Et styrket DF er nu en realitet. Stadig blokpolitik.

Danskere skam jer. Hvordan kan I seriøst give 25 mandater til den kolde kælling fra Gentofte. Give stemmer til Mogens Camre, Krarup og alle de andre ondsindede bæster.

Det ku’ være så godt, som Villy sagde … og det er jeg enig i, selvom jeg langt fra er enig i Villy.

Heldigvis skete der dog én god ting; Maya blev mor i går. Stort tillykke til hende og Gimle. Stort skam jer til resten af Danmark.

Her er mit udkast til foromtalen til Løgstør. Det bliver nok kombineret med en billedcollage, men den kommer til senere. Sig endelig jeres mening om teksten:

Løgstør

Den tredje januar finder en arbejdsmand to lig i kalkbrudet uden for Løgstør. Den hvide kridtørken er ramt af blod og eksplosionen fra et blålyn. Slæbespor, dækaftryk og fodprint er de umiddelbare spor, da politiet starter efterforskningen. Ligene er et ungt kærestepar, der lige er flyttet sammen i et hus, tre numre væk fra hans forældre.

Det er tre dage efter nytår. I Løgstør har man stadig tømmermænd, men politiet trevler langsomt byen op og søger efter den morder, der så brutalt har dræbt to unge mennesker. Hvad skete der? Hvem har gjort det? Og hvorfor?

Og Løgstør har mange hemmeligheder og gemmer mørke bag den tavse havnekulisse. Fra kalkbruddet over diskotek Pakhuset til de små stuer og den tykke nordjyske accent. Fra Grønne Look til speed og byens hårde narkomiljø. Fra den idylliske provinsromantik til slagsmål, jalousi og vold.

Løgstør giver ingen svar, men lader spillerne spille både efterforskerne, vidnerne og de journalister, der kaster deres blik på den forfærdelige forbrydelse. Scenariet leverer rammerne til en gang realstiek og dystert krimirollespil, men det er op til spillerne og spillederen i fællesskab at fylde hullerne ud, finde sporene og give deres bud på, hvem der er morderen. Med andre ord er Løgstør ikke traditionel investigation, men et scenarie med både fokus på efterforskning, drama og opfindsomhed fra spillerens side.

Spillertyper: Rollespillere med sans for krimi, improvisation, realisme og efterforskning

System: Systemløst men med visse dramatiske regler og guidelines

Genre: Socialrealistisk provinsdrama og efterforskning a’ la Rejseholdet, Forbrydelsen og Truman CapoteForfatter: Mikkel Bækgaard

I går var jeg i biografen og se den norske film Reprise - og det var en mesterlig film om at være i tyverne, kreativ og alle de besværligheder, der følger med det. Det var filmen om to unge forfatterspirer, der på skift oplever succes med karrieren – men også nedture, depressioner og problemer med kærligheden og vennerne.

Reprise er intet mindre end en forrygende og tæt skildring af et miljø, som jeg i hvert fald kender rigtigt godt. Unge kunstnerspirer, der kæmper for dagen og vejen og kærligheden, De går til post-punk-koncerter, hører Joy Division på vinyl, går i The Smiths t-shirts og hænger ud med vennerne. Og miljøet er ramt fantastisk. Jeg kender det. Kender mig selv i det. Kender mine venner i det. Og mest af alt kender jeg det, at jeg rigtigt gerne vil kende det endnu bedre – på godt og ondt.

Det er flabet en flabet, hurtig og morsom film. Det er en film uden en stringent fremadskridende handling, men med en masse små episoder, fortalt yderst kreativt af det debuterende instruktør Joachim Trier. Der er hjertevarme, isnende kulde og ungdommeligt gåpåmod i filmen, og det er længe siden, at jeg sidst har set en film om unge mennesker over 20 og under 30 – en gruppe, der sjældent er blevet udstillet så godt på film. Og det er en gruppe, der både er moderne, nostalgiske og ofte længes mod tider, vi end ikke selv kan huske.

Så til bornholmerne, Sigurd, lars bo, jonas og alle jer andre – den her film handler om jer. Jeg kunne kende jer og mig selv. Se den – du vil ikke fortryde det.

Se traileren her