Her i går modtog jeg langt om længe Otto-kommiteens feedback til mit scenarie En Lærke Lettede, der kørte på sidste års Fastaval. Det var sent, det kom, men bedre sent end aldrig. Og det er god feedback, der gør godt her midt i en travl skrivetid med mit nye scenarie. Og det er rigtig brugbare kommentarer, som dommerne kommer med, som får mig til at tænke på ting, jeg ikke selv har overvejet. De er til tider kritiske overfor scenariet, men det gør mig nu ikke noget. Det er sagligt, velargumenteret og ganske rigtigt meget af det. Så tak for det.
Interesserede kan læse den lange smøre herunder – måske kan I også lære noget af det.
—
Formidling:
En lærke lettede er ganske godt formidlet. Vi var især glade for oversigtsarkene, rækkefølgen af information og layout. Vi synes dog der var nogle ting, der blev gentaget for meget, og flere dommere synes at sproget nogle steder kammede over i tillægsord og patos.
Baggrunden, formen og temaet forklares grundigt, og man har i store træk de oplysninger, man har brug for. Informationerne kommer i den rigtige rækkefølge og selvom scenariet er kompliceret har man en god fornemmelse for hvordan det skal køres efter en enkelt gennemlæsning.
Der gentages desværre ret meget. På side 8 har man allerede læst flere gange om likvideringen og en af hovedpersonernes forhold til den dræbtes søster. Og den kommer i nærmest ordret samme version igen på side 9!
Du har et fint sprog og er god til at fremmane en stemning. Flere dommere synes dog, at du af og til kammer over i melodrama, ikke mindst når et familiemedlem knapt kan omtales uden at få et ”elskede” klistret på. Det skæmmer din ellers gode sprogtone. Men som en af dommerne bemærker: ”når han kammer over skriver han stadig bedre end de fleste”.
Layoutet er flot, men enkelte steder forvirrende –fx skiftet mellem s. 9 og 10. Der er sløset lidt for meget og mangler korrektur. Der er mange stavefejl og manglende biord. Der er også en række forvirrende sætninger, fx ”som et led i den uundgåelige kamp for frihed” (s 10) – er kampen for frihed uundgåelig eller skulle det have været et uundgåeligt led?
Nogle konkrete kommentarer om sel e scenarieteksten:
• Godt med læsevejledning.
• Afsnittet om at spillede scenariet er selvfølgelig en god ide, og afgørende i et så komplekst og specielt scenarie som En lærke lettede er (selvom multiplot scenarier er blevet mere almindelige), men jeg synes det skaber lige så mange spørgsmål som det besvarer.
• Jeg savner en simpel oversigt over spilpersonerne tidligt i scenariet. Når ”den mystiske Anna” omtales på side 8 er hun mest mystisk, fordi hun ikke har været nævnt før og ikke introduceres.
• Jeg kunne godt tænke mig, at afsnittet om dokumentarisme og fantasi var mere konkret og beskrev, hvilke elementer i scenariet der er virkelige. En anden dommer ønskede sig kildeangivelser i tilfælde af at spillederen ikke er helt enig i historietolkningen. Det er jo et scenarie om besættelsens fordel og ulempe, at alle har en holdning…
• Der er slet ikke tilstrækkelige oplysninger om anden del af prologen i drejebogen. Det duer ikke at flytte nødvendige oplysninger om i et appendiks.
• Listen over årstal og datoer er gentagelse og mindre overskuelig end teksten i appendikset.
• En enkelt dommer blev irriteret over de mange forbehold for, hvad der måske/måske ikke sker og fornemmer en unødvendig berøringsangst overfor at diktere den gode fortælling -spillederen skal nok tage hånd om det, når det ikke lige går som tænkt (ganske som i alle andre scenarier).
De opsummerende ark er suveræne og gør man kan køre scenariet alene ud fra dem. Det er dem der gør scenariet spilbart efter første gennemlæsning på trods af scenariets kompleksitet. Andre kommentarer om oversigtsark og appendiks:
• En dommer savnede en navne- eller personliste.
• Det er fint med en gennemgang af Danmark under besættelsen. Men appendiksets længde lægger sorteringen af stoffet i spillederens hænder – her ville det være en god ide at du hjalp spillederen og valgte de ikke-nødvendige oplysninger fra.
• Flere dommere havde hellere set en en introduktion til perioden til spillerne: Hvad vidste man egentlig dengang og hvad var almindelige holdninger til krigen osv. Det lades i for høj grad op til spillernes almene historiske viden, og det er et problem i et scenarie der prøver at problematisere historien.
Fortælling:
Dommerne var meget overordnet begejstrede for scenariets fortælling. Vi var særligt begejstrede for temaet, rammen, integrationen af multiplot og tema, samt befrielsesscenen. Prologen, epilogen og fortællescenerne synes vi dog kunne have været skarpere vinklet og bedre integreret.
De mange historier skaber tilsammen et portræt af en skelsættende dag i dansk historie. Det er en stærk fortælling og de mange tråde hænger godt sammen, samtidig med at de forskellige vinkler på besættelsen fortæller historien langt mere nuanceret end hvis der blot var en enkelt tråd i fortællingen. Det er en potent historie, som fortæller en glemt historie fra landets fortid, som samtidig sætter nutidens handlinger til debat. Det er stærkt og det er scenariets store force.
Den kontrastfyldte fortælling udspilles i en så nær fortid, at de fleste af os har et særligt forhold til perioden. Det er et godt udgangspunkt for spillet og indlevelsen i scenariets fortælling. Befrielsen er en meget gribende og smuk ramme om fortællingen.
Det lykkes dig at lave et scenarie med flere forskellige plottråde, som er til at holde rede på, hænger godt sammen, og giver spillere og spilleder stor indflydelse på, hvordan hver enkelt scene og fortælling udvikler sig. Det er meget imponerende.
En enkelt dommer fandt dog flere af fortællingens tråde lidt for perifere, og havde gerne set fortællingen være lidt mere tætvævet. Det er fint, at Monty er det naturlige bindeled, men især familien Jensen bliver lidt for langt væk fra fortællingens centrum.
Du skriver at din ambition er et scenarie hvor ‘intet er entydigt godt eller ondt’. Jeg synes dog scenarieteksten vælger sider i de fleste konflikter. Det er svært at undgå, naturligvis, men så bør du være mere åben omkring det i din formidling.
Introen virker lidt udramatisk og jeg kunne se en pointe i, at man netop ikke spiller denne scene. Og at den gentages som epilog er bare kedeligt og virker påklistret. Den bliver for lang, og vander fortællingen ud. Den burde være skåret lidt skarpere. Tilsvarende kunne jeg godt tænke mig at fortællescenerne var strammere komponeret, så de blev mere integreret i fortællingen.
Jeg savner i scenariets fortælling og scener de skæve, unikke og helt personlige scener. Dem man ikke ville forvente, hvis man selv tænker scenariets periode og tema igennem… desværre synes jeg mange af hændelserne er lidt som man kunne forvente og ikke helt så overraskende eller unikke som jeg ville forvente af et scenariet der inspireres så direkte af ‘virkeligheden’.
Konkrete kommentarer til fortællingen og scener:
• Jeg er helt vild med scenen, hvor radioen meddeler befrielsen! Det er nok årets flotteste scene.
• Jeg kan også godt lide kontrasten mellem befrielsesdagens eufori og den trykkede stemning i scenariets forskellige grupper af hovedpersoner.
• Det er lidt ærgerligt at anslaget i de tre plottråde er så ens.
• Det virker mærkeligt, at alle andre scener i anden og tredje akt er så åbne (hvilket jeg er begejstret for), mens den stakkels feltmadras bare skal klædes af og ydmyges. Det synes jeg er plat exploitation, som ikke klæder scenariets tone. Det hæmmer også mulighederne i hendes historie, som ligesom de andre historier sagtens kunne udvikle sig i andre retninger og der kunne opstå dynamiske og interessante konflikter undervejs, som passer bedre ind i den enkelte gruppes spil. Hvis beslutningen var lagt ud til spillerne ville scenen blive langt mere vedkommende.
Roller
Rollerne havde dommerne generelt et blandet forhold til. Rollerne får ros for at være integeret i fortællingen og have klare konflikter, men den generelle oplevelse var, at de ikke fængede så meget, som man kunne håbe. Der var delte meningen om årsagen til dette.
Konceptmæssigt er rollerne meget centrale for scenariet – se afsnittet om fortælling – og denne integration af fortælling og roller er forbilledlig. Befrielsen er blot den dramatiske ramme for rollernes forskelligartede konflikter, og scenariets fokus er meget klart på de personlige historier, der udspilles i skyggen af den skelsættende begivenhed.
Rollerne er som helhed velfungerende, men der er ret stor kvalitetsmæssig forskel. Nogle er mere centrale i fortællingen end andre, andre er en smule for perifære og kunne med fordel have været knyttet tættere til de andre roller.
Der er en klar konflikt i de fleste af rollerne – det gør det let for spillerne at gå til rollerne og handle i scenariets fortællinger. Det er godt håndværk. Det er også fint at deres valg er meget åbne, men samtidig så klare at det ikke ender med at blive rent kaos.
De fleste af rollerne har en sammenhængende psykologisk grund til at gøre som de gør. Det er desværre ikke nogen selvfølge, så det skal du også have ros for.
Det er fedt at også de fleste af bipersonerne har ret meget kød på (flere af dem faktisk lige så meget som hovedpersonerne). Karen Jensen og Steen Jensen er dog ikke mine favoritter.
På trods af disse vigtige kvaliteter, var dommernes generelle indtryk af rollerne, at de ikke helt fængede. Det er naturligvis en kritik du ikke kan bruge til særligt meget. Når jeg alligevel skriver det, er det fordi dommerne havde forskellige bud på, hvad det skyldtes, og jeg kan ikke gennemskue, hvilke(n) der er rigtige – så her er tre forskellige dommeres meget forskellige bud:
• Måske er det fordi der bliver brugt så meget tid på at beskrive facts om deres historie, hvor jeg ikke synes rollens personlighed skinner nok igennem. Måske er det på grund af de åbne spørgsmål, som jeg ikke er særlig glad for. Jeg synes de enten er for åbenlyse og uinteressante eller for bestemmende for hvordan rollen skal spilles, hvilket nemt kan vælte scenariet, da spillerne kan trække i forskellige retninger.
• Det ærgrer mig i særdeleshed at mange af de interessante konflikters anslag og opbygning ligger uden for scenariet (fx pro-/epilog, david/else mødes, fabrikskonflikten…) – scenariet ville blive meget stærkere hvis scenariet (evt. i korte flashbacks) tog disse scener med i starten.
• Det problem jeg ser er ganske enkelt i antallet af roller der minder om hinanden. Der er for mange roller der kun introduceres som forskellige ved deres familieforhold eller enkelte begivenheder i deres fortid og jeg tror rollerne er svære at skelne fra hinanden før meget sent i spilgangen. Jeg synes helt konkret der burde have været prioriteret i spillernes roller så man fik en ‘hovedrolle’ og en ‘birolle’ med mindre fokus. Det problem bliver ikke mindre af de mange biroller med meget kød på… scenariet har faktisk for mange roller til sin længde. Selvom det må være svært at skære ned på, synes jeg der burde have været fokuseret og skåret i højere grad.
Personligt kunne jeg godt lide de direkte, åbne spørgsmål, men som du kan se ovenfor, ville flere andre dommere have foretrukket at spørgsmålene var skrevet ind i selve rollebeskrivelsen, således at de i højere grad blev en del af karakteren og de dilemmaer de repræsenterer bliver rollens dilemmaer og ikke nogen dilemmaer som forfatteren præsenterer rollen for.
Der var generelt kritik af Anna-rollen. Hun mangler en grund til at ville modstandskampen, og det er synd, bl.a. fordi hun i forvejen er marginaliseret og teksten er ladet med opfordringer til at mistænke hende. At hun tvivler på sin egen intuition ifm. Kajs arrestation overraskede mig – hun virker ellers ikke intuitivt styret, men meget tænkende og disciplineret. At Anna er forførende og intens, og savner nærhed og kærlighed fremgår kun af stikordsafsnittet, og lader sig ikke umiddelbart læse ud af resten af rollebeskrivelsen.
Konkrete kommentarer til rollerne:
• Svends åbne spørgsmål passer ikke specielt godt til rollen. En ting er at sproget skifter markant (Svend er vist ikke typen, der bearbejder noget), noget andet er at en del af spørgsmålene ikke handler så meget om Svend.
• Det virker ikke logisk, at Else skændes med sin bror om fabrikkens fremtid og samtidig aldrig havde stillet spørgsmål før hans død. Og hvor kom den forlovelse fra?
• I Davids rolle er der allerede i oplægget besluttet, at han vil forlade Monty – det kan skabe en mere splittet fortælling, og det er ærgerligt, at dette valg ikke er op til spilleren.
• Det er en meget indforstået måde, det forklares i Annas rolle, at hun ved hvem Else er. Det står først meget sent, at hun er Davids kæreste – indtil da kan læseren kun umiddelbart regne ud, at hun er den Else, David nævnte i mosen (som jo kunne være alt muligt andet end hans kæreste).
• Det fremgår ikke af Annas rolle, at hun har stoppet Erik, da han ønskede at melde David ud af gruppen.
• Det er ærgerligt at den meget centrale ordre om at ‘anholde’ Else og Hans-Peter ikke beskrives nærmere – eller aller helst gives som handout – da det i scenariet er helt centralt, hvordan ordren er formuleret, hvem der giver dem osv. Det vil sandsynligvis blive omdrejningspunktet for modstandsgruppens interne diskussioner, og uden detaljer står Anna uden argumenter.
Virkemidler
Dommerne var glade for scenariets virkemidler – især befrielsesbudskabet –men savnede ganske enkelt flere. Spillederen efterlades for ofte på bar bund, hvis spillet ikke glider. Det virker lidt som om inspirationen fra virkeligheden har fået dig til at glemme at tænke virkemidler i så høj grad som i dine scenarier de seneste par år – desværre.
Spillederens væsentligste virkemiddel er at klippe mellem scenerne. Du forklarer det bedre end du har gjort tidligere, men jeg synes stadig ikke at en spilleder, der ikke kan det i forvejen, bliver klædt tilstrækkeligt på.
Befrielsesbudskabet er scenariets bedste virkemiddel – og et virkeligt fedt et af slagsen. Virkelig velvalgt og godt tænkt i al sin enkelthed. Det kræver selvfølgelig noget timing, men da intro-scenerne ikke skal nå frem til noget, er timingen af befrielses meddelelsen ret fleksibel. Det er fint at spillederen kan vælge mellem en kort og en lang version alt efter situationen.
Fortællescenerne i de forskellige akter er et velvalgt virkemiddel, som er med til at uddybe spilpersonerne, afklare de åbne spørgsmål og derved målrette fortællingen undervejs. Det er en virkelig god ide. Men de mangler fokus, struktur og virkemidler. De kunne ellers være en styrke ved scenariet men som det er nu er de helt op til fri improvisation – med de farer det medfører.
Der er næsten ingen bipersoner – de spilles næsten alle af spillerne. Flere spilleder-bipersoner havde givet spillederen nogle konkrete redskaber til at påvirke handlingen med, hvis ikke lige spillerne er oplagte og alt glider. Der er selvfølgelig nogle statister, men ingen der for alvor kan påvirke spilpersonernes interne historier og konflikter. En af dommerne påpeger også, at spillerne har virkeligt meget at holde styr på i dette scenarie, og det er en anden grund til at overlade flere bipersoner til spillederen.
Endelig ser jeg sammenblandingen af dokumentar og fiktion som et virkemiddel – det vil opleves af spillerne som ret dokumentarisk, tror jeg, og det vil påvirke spillernes oplevelse. Jeg synes, hans informationer om krigen er brugbare og jeg kan lide, at man kan mærke hans interesse for feltet.
Scenarie
Som du kan læse i resten af kategorierne, synes dommerne at En lærke lettede har mange kvaliteter. Alle kategorierne og ikke mindst samspillet mellem de mange elementer i scenariet spiller ind i denne overordnede kategori.
Scenariets grundlæggede og originale ide gennemsyrer dets elementer. Multiplotformen må siges at være velvalgt og snart sagt alle elementer i scenariet arbejder mod det samme mål, portrættet af befrielsesdagen som set igennem en række menneskeskæbner.
En lærke lettede er i sagens natur et scenarie med store armbevægelser og stort ambitionsniveau. Det er et scenarie med et højt loft, men også et ret højt gulv. Spillerne skal være oplagte for at få det optimale ud af scenariet og vores væsentligste anke er som nævnt under virkemidler, at spillederen ikke har nok redskaber at påvirke spillet med, hvis spillerne ikke rammer dagen.
