[ slash blog ]

I går havde jeg besøg af min kusines sekstenårige knægt Johannes, og her lavede jeg pizza. Eller rettere to forskellige pizzaer, som jeg – i al beskedenhed – mener er det tætteste man kommer på en rigtig italiensk pizza hjemme i køkkenet.

Hvis der er noget italierne ved – og i særdeleshed ved pizza – er det, at less is more. Man skal ikke overdænge sin pizza med tusind forskellige toppings. Næ, brug hellere få, men virkelig gode råvarer. Og den filosofi har jeg fulgt i disse to pizzaer: En med tomatsauce, bøffelmozzerella, rosmarin og halvtørrede tomater. Og en med kartofler, rosmarin og bøffelmozerella. Meget, meget simpelt, men for dælen hvor smager det godt. Hemmeligheden ligger i den vidunderlige bøffelost og de særlige San Marzano-tomater, som saucen er lavet på.

San Marzano er en særlig syditaliens tomatsort, der er ekstra god at lave saucer på. Man kan få dem på dåse i de fleste italienske specialforretninger, og mine har jeg købt i Super Marco ved Fisketorvet for en tier dåsen  – et virkelig godt køb.

Dagens indkøb

To pakker bøffelmozerella af 150 g
Italiensk mel af typen tipo 00
Italiensk fuldkornsmel
Økologisk gær

Tomater, ansjoser og lignende havde jeg i køkkenet.

Der er ikke tale om nogen billig pizza, da især tomatpizzaen løber op i ca. 40 kroner at lave. Men det er så meget bedre, end en standard tyrkerpizzza nede fra hjørnet.

Den sprøde pizzadej

Hemmeligheden bag en god pizzadej er melet. Jeg brugte den særlige fintmalede tipo 00 tilsat lidt fuldkornsmel til at sikre endnu mere sprødhed. Derudover ti gram gær, en god sjat olivenolie og lidt salt. Ikke mere. Og så bare god tid til at ælte og hævning ca. en time.

Herefter handler det om at rulle dejen tyndt ud og bruge den lige når den er rullet ud, så den ikke når at efterhæve.

Den ultimative tomatsauce

2 fed hvidløg, grofthakket
2 ansjosfileter
1 dåse san marzano tomater
1 dl hvidvin

Frisk rosmarin eller oregano
Salt
2 tsk sukker
Olivenolie

Hemmeligheden i denne sauce er de gode tomater og ansjoserne. Sidstnævnte giver en dejlig salt smag til saucen, som klæder den virkelig godt.

Svits hvidløg, ansjoser og rosmarin i olien. Tilsat de hakkede dåsetomater og hvidvinen. Lad saucen koge lidt for fuld varme, så alkoholen kan fordampe fra vinen, og tilsæt herefter salt og sukker. Sukkeret fremhæver tomatsmagen på en fantastisk måde.

Lad saucen koge, indtil den er tyk og har konsistens og omfang så den passer til at blive smurt ud over en pizza. Jo mere den koger ind, jo mere smager den af.

Tomatpizza

Rul pizzadejen tyndt ud og læg den på en hamrende varm bagesten. Fordel tomatsaucen ud over den samt klumper af bøffelmozzerella. Læg spredte halvtørrede sherrytomater ud over, og læg et par rosmarinkviste ved.

Bag pizzaen i fem-ti minutter ved maks varme i ovnen. Gerne 300 grader. Jo varmere ovnen er, jo hurtigere bliver pizzaen bagt, og jo bedre bliver den. Så undgår du at osten bliver branket og gratineret.

Hvid pizza med kartofler

Fordel tyndtskårne kartoffelskiver ud over den flade pizzadej sammen med bøffelmozzerella og rosmarin. Intet mere. Bag den som beskrevet ovenfor.

Velbekomme!

Dagens ret er en rigtig vinter-ret. Linsegryde inspireret af den franske klassiker casolet serveret med nakkekoteletter og et spejlæg. Super velsmag af fra en række dejlige vinteringredienser som bacon, karl johan-svampe, løg og gulerødder. Og en rigtig simreret, der faktisk slet ikke behøves at simre i specielt lang tid, før det smager af fransk landvinter.

Endnu engang behøvede jeg ingen indkøb, da jeg havde alle ingredienserne i skabene og i fryseren. Linser, løg og gulerødder fra en aarstiderne-leverance, kød og bacon i fryseren og svampene fra sidste weekend, hvor jeg var ude at lave mad sammen med et par gutter.

Ingredienser til to personer

2 nakkekoteletter

2 spejlæg

Olivenolie
Ca. 40 g bacon
2 fed hvidløg, grofthakket
1 laurbærblad
1 rosmarinkvist
1-2 timiankvist
1 stor håndfuld tørrede karl johan svampe (udblødt)
1 løg, hakket
3 små gulerødder, skåret i stykker
2 dl beluga-linser (eller andre linser, der ikke koger let ud)
Ca. 2 dl hvidvin
Hønsebouillon

(Trøffelolie)

Fremgangsmåde

Udblød svampene i en vand i en halv times tid.

Varm olien op i en tykbundet gryde, og tilsæt bacon, hakket hvidløg, laurbærblad samt rosmarin- og timiankviste. Steg ved middel varme, indtil baconen begynder at blive en smule sprødt.

Tilsæt svampene og lad dem stege godt, indtil de får en smule sprødhed og har smidt lidt vand.

Tilsæt løg og gulerødder, og svits dem ved middel varme, indtil løgene er gennemsigtige, hvorefter du hælder vinen over. Skru op for varmen, og lad det meste af vinen fordampe.

Nu tilsætter de linserne, som du lader suge resten vinen ved høj varme, inden du tilsætter et par dl. hønsebouillon.

Lad linsegryden koge ca. tyve minutter. Tilsæt mere bouillon eller vand, hvis den er ved at koge tør. Når linserne er kogte, er retten færdig – pas på, at linserne ikke koger ud og bliver til en grød.

Steg koteletter og æg og server sammen med linsegryden.

Hæld evt. et par dråber trøffelolie over.

Ok, indrømmet, denne dagens ret er ikke sådan en rigtig ret. I aften har jeg bare spist rugbrødsmadder, men dog dejligt pyntede rugbrødsmadder med fint skåret pålæg, der ikke har ruineret mig – som pålæg ellers nemt kan gøre det.

Konceptet er nemlig, at jeg har købt mig en pålægsmaskine – altså sådan en fin ting, der kan skære ting i tynde skiver. Sådan en har jeg ønsker mig i mange år, og så fandt jeg den dæleme i Netto den anden dag til 149 kroner. Ikke verdens mest fantastiske maskine, men dog en maskine, der kan det, som den er sat i verden for: Skære ting i tynde skiver.

Så det har jeg udnyttet her til aften. Købt rullepølse, spegepølse og bacon – ikke dyrt og skriveskåret, men i store rigtige stykker. Sådan nogen, som man kan spare en masse penge på.

Jeg købte blandt andet et helt kilo bacon til 39 kroner og skar det så op i tynde slices og smed de i fryseren. Noget anden pris end de horrible overpriser, man giver for 100 g røget slices bacon fra Tulip (og det tog måske 5 minutter at slice et helt kilo). Næste skridt bliver nu at købe nogle ordentlige produkter fra slagteren, som sikkert kan betale sig i forhold til det færdigtpakkede og tyndskårede på forhånd. Tænk parmaskinke, som ikke river bunden ud af din tegnebog.

Her har vi en lækker rullepølsemad med tynde løgringe (også skåret på maskinen), agurker, sky og karse.

Her er så resterne af tyndstegsfileten fra i lørdags, der har fået sig tynde skiver og virker som roastbeef. Med syreblade i bunden, remoulade og ristede løg oven på samt karse.

Og endelig en lun leverpostej med føromtalte bacon, sky og karse.

Næste gang så lover jeg, at det bliver rigtigt hjemmelavet mad igen. Så bager jeg selv brødet, prøver at lave leverpostejen, skyen og rullepølsen fra bunden. Men ok, mindre kan altså også gøre det.

Fra i dag af prøver jeg noget nyt. Jeg vil skrive lidt om dagens ret. Ikke som i dagens ret på en restaurant, men min dagens ret. Den ret, jeg har lavet hjemme i køkkenet. Til forhåbentlig glæde og inspiration. For husk, det er nemt at lave god mad – især når man sørger for at have det mest i køkkenet.

Der kommer forhåbentlig snart flere.

Omelet med tomater, parmasan, rucola og avocado

En ret baseret på, hvad jeg havde i køleskabet, og som jeg ved passer sammen.

Dagens indkøb: Ingen

Ingredienser til 2 personer

6 æg
1 dl mel
1 dl mælk
En håndfuld kørvel – eller andre krydderurter som estragon, rucola eller timian
1 dl revet parmasan
salt og peber

1 finthakket løg
2 tomater

1 avocado
En håndfuld rucala
Revet parmasan

Så gør du sådan …

Pisk æggene med mælk, mel, salt og peber.

Tilsæt den hakkede kørvel (eller andre krydderurter)

Steg løgene i en smule olie i en pande til de er gennemsigtige.

Hæld æggemassen over og fordel tomatskiver på toppen.

Bag omeletten under låg ved svag varme i ca. 15 minuter eller indtil æggene er stivnet. Pas på med for meget varme, for så brænder æggene på.

Når der er et par minutter tilbage putter du ekstra revet parmasan oven på, som du lader smelte.

Server omeletten dækket med rucolablade, som bliver lækre nøddeagtige af varmen, og skiver af avocado, som også får en cremet konsistens fra den lune omelet.

Så let er det.