Foto

Jeg er habil og erfaren fotograf og tilbyder at fotografere til artikler, pr-aktiviteter og lignende. Jeg er især god til madfotos, reportagebilleder og i at indfange stemninger blandt mennesker.

Jeg er aktiv fotograf, der ofte har mit kamera på mig. Det har jeg, fordi jeg elsker at fortælle historier og indfange stemninger – også visuelt.

Som journalist er billeder ofte lige så vigtige for mig som det skrevne ord – og jeg bruger ofte billeder til at formidle stemninger på en anden måde, end ord kan.

Jeg laver også flere og flere rendyrkede fotografopgaver - blandt andet med studiefotos af mad- og kreasager og som fotograf for forskellige kunder.

Madfotos

Et godt madfoto skal vække appetitten, formidle stemning og fortælle en lille historie. Jeg tager madfotos til både magasiner, aviser og til kommercielle kunder, som har brug for gode fotos af deres mad til at kunne tiltrække kunder bedst muligt

Portrætter og personer

At indfange stemninger, situationer og mennesker er en af mine spidskompetencer, når det kommer til fotografi. Jeg er især god til at fange mennesker, mens de arbejder eller er i gang med at lave noget. Men jeg kan også tage almindelige portrætter.

Reportage- og rejsefotos

En god artikel skal formidle stemning, hvilket mine billeder gør. Jeg leverer blandt andet billeder til stort set alle mine rejseartikler, hvor stedets unikke stemning skal formidles skarpt og være let at afkode.

Studiefotos

Jeg har udstyr til at lave studiefotos - både hos mig eller ude hos en kunde. Ud over madbilleder, som ofte bliver taget i studiet, leverer jeg også billeder af blandt andet krea-sager til ugebladet Hendes Verden.

Relevante nyheder og cases

I ugens udage af Femina er der tips og ideer til en dejlig ferie ved den nordjyske vestkyst. Jeg har lavet både tekst og billeder.
Endnu en kunde har meldt sig under fanerne. Strandvejsmagasinet er et gratis magasin, der udkommer i Nordsjælland, som jeg har leveret fotos og tekster til.
Et sejt armbånd af lynlåse - det er fokus i en DIY guide i Hendes Verden, som jeg har leveret billeder til.
Det er ikke kun steder med lækre sandstrande, der kan danne rammer om en lækker badeferie. Også Østrig tilbyder svalende dukkerter i floder og søer omgivet af stejle bjerge. Det kunne du læse om i sidste uges udgave af ugebladet Søndag.
Der var henvisning på avisens forside, hele rejsesektionens forside og tre sider inde i avisen, da Politiken i søndags bragte en rejseguide til Orkney-øerne, jeg har skrevet og taget billeder til.
Hvordan pakker man en pengegave kreativt ind? Det er spørgsmålet i seneste udgave af Hendes Verden, hvor jeg har leveret billeder til en kreasag, som Line Hvid står bag.
Der er guide til fem caféer i romantisk countrystil i seneste udgave af magasinset Isabellas. Jeg har været rundt i landet og præsenterer i bladet tekst og fotos fra de fem hyggelige caféer.
Med artikler fra Macau i Kina og Brno i Tjekkiet melder Børsen sig nu blandt mine kunder.
Snegle på bordet associeres af mange med noget ærkefransk. Men snegle hører sig til i mange forskellige køkkener - også i det danske. Det kan man læse om i min artikel om snegle i seneste udgave af Mad&Bolig.
Lamma Island i Hong Kong er et roligt paradis kun en kort sejltur fra metropolens centrum. I denne uge udgave af ugebladet Søndag har jeg leveret en reportage herfra.
Maria Bergmann Hamming syr ekstremt smukke kostumer til rollespil. Det har journalist Line Hvid skrevet en artikel om i ugebladet Hendes Verden, og jeg har leveret fotos.
Babyplan er et firma og en webshop, der sælger fertilitetsprodukter. Jeg har haft fornøjelsen at lave studiefotos for dem.
Mine katter agerer modeller og jeg fotograf og stylist i ugebladet hjemmet, hvor der er en artikel om hjemmelavet kattelegetøj.
Hvor skal man spise og shoppe, og hvad skal man opleve i Macau i Kina? Det kan man læse om i denne uge i Femina, hvor jeg har skrevet en guide til byen, der tidligere var en portugisisk koloni
Den sidste måneds tid har der været godt gang i kameraet. Jeg har nemlig leveret madfotos til intet mindre end tre forskellige kunder.
For de sultne er der alt fra gademad til trestjernet michelinluksus i kinesiske Macayu, vest for Hong Kong. Det kunne man læse om i går i Politikens rejsesektion.
De seneste uger har jeg haft indtaget redaktionen på Ugeposten Gribskov, som er den lokale - og prisvindende - ugeavis i min lokale kommune. Her har jeg haft en vikartjans og i den forbindelse skrevet artikler om alt fra håndbold til lokalpolitik.
Hvad er forskellen egentlig på de hårde oste, man ofte spiser revet på pastaretter? Det har jeg skrevet en artikel om i Politkens Lørdagsliv.
Miami i Florida er en meget alsidig storby. Det kan man læse om i denne uge i Femina, hvor jeg guider til tre cool kvarterer i byen.
Der er henvisning fra forsiden af Politiken, forsidebillede på rejseredaktionen og en tre siders reportage fra Tyskland i dagens udgave af Politiken. Her har jeg nemlig skrevet om Tysklands svar på Grenen, nordøst for Rostock, der vokser med 10-15 meter om året.