Jeg er med i to nye bøger

Jeg er netop vendt hjem fra en tur til Finland, hvor jeg har været oppe og præsentere en ny finsk bogudgivelse. Denne fine bog er en samling er tolv danske rollespil, der er blevet oversat til finsk – og i denne bog er mit rollespil Vasen med i. Det er en spændende oplevelse at blive oversat til et andet sprog – også selvom jeg ingen anelse har om, hvorvidt det er en god oversættelse eller ej – og nu håber jeg, at finnerne tager godt i mod udgivelsen.

Derudover udkom der også i foråret bogen ‘Scenariebogen – 9 fremragende danske rollespilscenarier 2006-2010’. I denne bog indgår to af mine rollespil, nemlig Vasen og Kongemord. Bogen er som udgangspunkt blevet delt ud til rollespilsklubber og biblioteker.

Jeg er meget glad for, at nogle vil udgive mine rollespil. Det er både sjovt og beærende at udkomme i bogform. Og så var det rigtigt sjovt at besøge den finske kongres Robecon, hvor vi fik præsenteret bogen og signeret en god del bøger.

Læs mere om den finske bog (på finsk) her

Læs mere om den danske scenariebog her