Ny hjemmeside til MyWay Begravelser

myway begravelser sceenshot

mikkelbaekgaard.dk har stået bag endnu en hjemmeside. Det er til virksomheden MyWay Begravelser, som hjælper folk med at tage stilling til ønsker for deres egen begravelse. Her har jeg forestået design, teknisk opsætning, generel kommunikationsrådgivning og gennemskrivning og prioritering af en stor mængde tekst.

Sanne Hviid, der står bag MyWay Begravelser, henvendte sig til mikkelbaekgaard.dk med en række løse skitser og lange tekster om den forretning, hun var ved at starte op. Jeg hjalp med at strukturere informationerne, fik opbygget et informationshierarki og gennemskrev teksterne, så budskaberne fremstod klarere.

“Jeg kan virkelig godt lide hjemmesiden, fordi den tydeligt er anderledes og personlig. Mikkel fangede hurtigt idegrundlaget i mit firma, og især den kommunikative hjælp var fantastisk,” siger Sanne Hviid fra MyWay Begravelser.

Sanne supplerer også med, at en af hendes samarbejdspartnere har sagt følgende om den nye hjemmeside: “Bare lige en hurtig kompliment for din flotte hjemmeside; det er virkelig et flot og professionelt arbejde.”