Speak-tekst til video om 10. klasse på erhvervsskoler

mikkelbaekgaard.dk har leveret speak-tekst til en ny reklamefilm. Filmen fortæller unge i hovedstaden om muligheden for at tage 10. klasse ude på en erhvervsskole.

Fotografen Mark Trustrup var blevet hyret af TEC (Teknisk Erhvervskole Center) til at lave en reklamefilm om skolens særlige TEC10-tilbud for unge. Og for at sikre sig en god speak på filmen hyrede Mark Trustrup mikkelbaekgaard.dk til at skrive den speak, der skulle følge Marks billeder.

Med udgangspunkt i en speak, skolen selv havde skrevet til en tidligere video, skrev jeg en ny speak, der skulle være mere i øjenhøjde med de unge, og som skulle indtales af en ung speaker. Resultatet blev en speak, der præsenterer de unge for mulighederne for at tage 10. klasse ude på en erhvervsskole – og uden at speaken kommer fra en distanceret voksen.

Det er ikke første gang, at mikkelbaekgaard.dk leverer speak til reklamefilm. Jeg har også tidligere skrevet en speak til webtilgængelighedsfirmaet Diversa.

Læs mere om fotograf Mark Trustrup

Læs mere om TEC10

Læs mere om speak for Diversa