Sydfransk idyl på forsiden af Politiken Rejser

Saorge i Sydfrankrig er den mest vidunderlige bjergby, jeg nogensinde har besøgt. Den har jeg skrevet en stor artikel om i dagens udgave af Politiken, hvor henvisning til artiklen tilmed præger hele forsiden af rejsesektionen.

Byen ligger i det allerøstligste Frankrig i det smukke bjergområde Alpes Maritimes, kun få kilometer fra grænsen til Italien. Artiklen, hvor jeg også har taget billederne, fortæller om denne unikke perle af en by, som overhovedet ikke er overrendt af turister – trods sin skønhed og den romantiske kulisse.

Jeg er ekstra stolt af denne artikel, fordi den har fået lov til at præge hele forsiden af avisen rejsesektion. Det varmer ens rejsende hjerte, at man kan levere stof, der kan bruges i landets største dagblad.

Læs artiklen på Politiken.dk