Vigtige kompetencer

Pr-arbejde

Har siddet i orkanens øje i Integrationsministeriets kommunikationsenhed og arbejdet med både proaktiv pr-aktiviteter og løbende pressekontakt. Har været presseansvarlig for Det Danske Spejderkorps og tilrettelagt presseindsats i forbindelse med spejderbevægelsens 100-års-jubilæum. Har designet pr-strategi for Gloria-biografen i København.

Projektledelse

Ansvarlig for intern kommunikation, intranet. infoskærme og større pressetiltag i Integrationsministeriet samt redaktøransvar for tre magasiner i Det Danske Spejderkorps har givet stor indsigt i projektplanlægning og -ledelse. Desuden har jeg været koordinator på flere større rollespilsarrangementer. Opgaver som har krævet disciplin og overblik for at lykkes. Dertil kommer koordinering og instruktion af filmprojekter.

Journalistik og formidling

Journalist på Integrationsministeiret magasin NYIDANMARK, redaktør og layout på spejdermagasiner samt fem års erfaring som kommunikationsmedarbejder har givet journalistisk ballast og erfaring med formidling.

Kommunikationsrådgivning

Har rådgivet arbejdsgrupper i Integrationsministeriet om kommunikation om bl.a. trivsel, innovation og et nyt ESDH-system. Derudover har jeg som kommunikationskonsulent i Det Danske Spejderkorps rådgivet udvalg, arbejdsgrupper og frivillige om kommunikations- og presseopgaver.

Forståelse for organisationer med mange interessenter

En vigtig del af kommunikationsuddannelsen handler om organisationer og deres struktur, kultur og processer. Derudover har jeg arbejdet professionelt i både et ministerium i mediernes søgelys, i en kommune midt i kommunalreformen og i et spejderkorps med 26.000 medlemmer.