Foto

Jeg er habil og erfaren fotograf og tilbyder at fotografere til artikler, pr-aktiviteter og lignende. Jeg er især god til madfotos, reportagebilleder og i at indfange stemninger blandt mennesker.

Jeg er aktiv fotograf, der ofte har mit kamera på mig. Det har jeg, fordi jeg elsker at fortælle historier og indfange stemninger – også visuelt.

Som journalist er billeder ofte lige så vigtige for mig som det skrevne ord – og jeg bruger ofte billeder til at formidle stemninger på en anden måde, end ord kan.

Jeg laver også flere og flere rendyrkede fotografopgaver - blandt andet med studiefotos af mad- og kreasager og som fotograf for forskellige kunder.

Madfotos

Et godt madfoto skal vække appetitten, formidle stemning og fortælle en lille historie. Jeg tager madfotos til både magasiner, aviser og til kommercielle kunder, som har brug for gode fotos af deres mad til at kunne tiltrække kunder bedst muligt

Portrætter og personer

At indfange stemninger, situationer og mennesker er en af mine spidskompetencer, når det kommer til fotografi. Jeg er især god til at fange mennesker, mens de arbejder eller er i gang med at lave noget. Men jeg kan også tage almindelige portrætter.

Reportage- og rejsefotos

En god artikel skal formidle stemning, hvilket mine billeder gør. Jeg leverer blandt andet billeder til stort set alle mine rejseartikler, hvor stedets unikke stemning skal formidles skarpt og være let at afkode.

Studiefotos

Jeg har udstyr til at lave studiefotos - både hos mig eller ude hos en kunde. Ud over madbilleder, som ofte bliver taget i studiet, leverer jeg også billeder af blandt andet krea-sager til ugebladet Hendes Verden.

Relevante nyheder og cases

Geneve er mere end internationale organisationer og Genevesøens berømte fontæne. I dagens rejsesektion i Politiken guider jeg til tre hippe kvarterer i den schweiziske storby.
I denne uges juleudgave af ugebladet Hendes Verden har jeg leveret fotos til et portræt af den legendariske danske klippe-designer Jette Fröhlich. Og i Sally's, der kommer sammen med bladet, har jeg også lavet fotos af en pakkekalender af tændstikæsker.
Hvor meget ved vi egentlig om demens, og hvor langt er vi fra en kur? Det var spørgsmålene, jeg stillede i seneste udgave af Alzheimerforeningens medlemsblad. Her blev jeg hyret som gæsteredaktør til bladet, hvor jeg har skrevet fire artikler, leveret fotos og redigeret resten af indholdet.
Dansk vin er faktisk værd at drikke. Derfor tager jeg temperaturen på dansk vin i en stor artikel i seneste udgave af Mad&Bolig.
Svampesæsonen er over os, og det fejrer jeg med en reportage fra en svampetur i Gribskov i seneste udgave af magasinet Isabellas.
Landsbyen Skåne-Tranås i det sydligste Sverige er mest kendt for den fantastiske restaurant Daniel Berlin Krog. Men selv uden en reservation på restauranten er byen et besøg værd. Det har jeg skrevet om i seneste udgave af magasinet Isabellas.
Oslo byder på mere end Holmenkollen og det norske kongeslot. Byen er også rig på madoplevelser med fisk og skaldyr i verdensklasse. Det kan du læse om i denne uge i ugebladet Søndag, hvor jeg spiser alt godt fra havet i den norsk hovedstad.
Hvordan kan man lære at tegne? Og hvordan illustrerer man det med fotos? Det var opgaven, da jeg drog ud som fotograf for ugebladet Hendes Verden, hvor jeg sammen med journalist Line Hvid besøgte tegneren Ingrid Lill.
I det nye nummer af modemagasinet IN kan du komme helt til tops. Her har jeg nemlig skrevet en guide til verdens højest beliggende hovedstad, La Paz i Bolivia. Jeg har også talt med danske Kamilla Seidler, der i en årrække stod bag den meget roste Restaurant Gustu i byen.
Saorge i Sydfrankrig er den mest vidunderlige bjergby, jeg nogensinde har besøgt. Den har jeg skrevet en stor artikel om i dagens udgave af Politiken, hvor henvisning til artiklen tilmed præger hele forsiden af rejsesektionen.
I denne uge byder Ugebladet Søndag på en rejsereportage fra Lønstrup i Nordjylland. Her står jeg både for tekst og billeder til artiklen.
Brætspilscaféen Bastard Café har udvidet til – ud over at have masser af spil på hylderne – også at være en velassorteret ginbar. Jeg har udarbejdet et ginmenukort til caféen, så kunderne kan få hjælp til at sammensætte den perfekte gin-tonic. Arbejdet indebar smageworkshop med caféens personale, tekstforfatning, foto og layout af menuen.
Sommerlige Nordsjælland får den store tur i seneste nummer af magasinet Isabellas, hvor jeg har skrevet en seks siders guide til området.
Da billedskærer Victor Espinoza skulle have lavet ny hjemmeside hyrede ham mig til både at lave hjemmesiden og tage de tilhørende fotos.
Tidligere på foråret var jeg en tur i Geneve, og det har jeg skrevet om i ugens udgave af Ugebladet Søndag.
Madkulturen i Florida er præget af sol, havet og indflydelse fra mange steder på én gang. Det har jeg skrevet om i magasinet Mad&Venner. Desværre er det sidste artikel, jeg laver for bladet, for magasinet lukker til min store ærgrelse med dette nummer.
Øen Sanibel ud for Floridas vestkyst er et roligt tropisk paradis. I denne udgave af modemagasinet IN har jeg en artikel fra denne ø med. Jeg har naturligvis også taget billederne til artiklen.
At demens er andet end blot Alzheimer ved Julie og Vibeke Kjær alt om. Som pårørende til en dement med en mindre kendt demensform kan det være svært at få omverdenen til at forstå, at demens ikke kun handler om manglende hukommelse. Det kan du læse om i forsidehistorien i Alzheimerforeningens blad, som jeg har skrevet.
Ukrudt behøves ikke være en irriterende plage for haveejeren. Det kan faktisk også være en velsmagende delikatesse. Det kan du læse om i seneste nummer af magasinet Isabellas, hvor jeg tog med naturvejleder og urte-ekspert Søren Espersen i haven.
Hvordan var maden på Mallorca før masseturismen og alle grisefesterne? Det kan man læse om i seneste udgave af magasinet Mad&Bolig, hvor jeg har skrevet en artikel – faktisk den femte artikel i alt – fra en tur til Mallorca sidste år.