Krea-videoer for Danske Bank og Kreativ Med Ungerne
25. May 2020
Hvordan lærer man børn om økonomi? Det var spørgsmålet, da jeg i samarbejde med Kreativ med Ungerne skulle producere en række videoer til Danske Banks kampagne Pengeskyen.
Det blev til fem videoer, hvor Line Hvid fra Kreativ med Ungerne viser kreative ideer, som kan styrke børns bevidsthed om penge - og med mig som videofotograf og klipper.
I videoerne viser Line, hvordan man fx kan lave en pung af mælkekartoner og hvordan, man kan lege supermarked med børnene, så de får en større forståelse af, hvad man rent faktisk kan få for pengene.
Videoerne er lavet som flerkameraproduktioner, hvor de forskellige kameravinkler er klippet sammen i Adobe Premiere.
Pengeskyen er et CSR-projekt hos Danske Bank, og de hyrede Kreativ med Ungerne (som jeg tidligere har lavet billeder og hjemmeside for) til at levere en række ideer og videoer. Kreativ med Ungerne er et online community med mere end 90.000 følgere på Facebook.
Ydelser i forbindelse med denne opgave