Jeg er ny redaktør for magasinet Food&Drink - og stadig freelance

Magasinet Food&Drink
Der er en ny stor, og spændende kunde i porteføljen her i det nye år. Jeg er nemlig tiltrådt som redaktør for magasinet Food&Drink, der 9 gange om året blivet sendt ud til kokke, restauranter, kantiner og andre i foodservicebranchen. Redaktøropgaven er en stor og spændnede opgave, der passer perfekt ind i min freelanceforretning, som stadig kører videre - og selvfølgelig stadig med plads til både nye og eksisterende kunder.

Food&Drink udgives af firmaet TechMedia i Glostrup, hvor jeg, når det passer, vil have min gang nogle dage om ugen. Det giver mig en spændende mulighede for at være ansvarlig for magasinproduktion og have min gang på et levende forlag med dygtige kollger.

Det er i øvrigt en ikke en ukendt ny kunde for mig, som jeg nu skal være redaktør for. Jeg har tidligere leveret artikler til magasinet, og det var en stor ære, da den tidligere redaktør Kasper Mundt-Nielsen anbefalede mig til at overtage hans rolle som redaktør. 

Ud over at lave Food&Drink, som jeg laver på freelancebasis, fortsætter jeg med at lave alle de mange spændende opgaver for diverse kunder. Dermed er der stadig gang i min forretning, uanset om det er tekster, artikler eller fotos, som mine kunder efterspørger.

Læs mere om magasinet Food&Drink

Kunde
Ydelser i forbindelse med denne opgave
Stikord