Foto

Jeg er en erfaren fotograf, som tilbyder at fotografere til artikler, pr-aktiviteter, reklamematerialer og lignende. Jeg er blandt andet god til madfotos, produktfotos, reportagebilleder og til at indfange stemninger blandt mennesker i et billede.

Jeg er aktiv fotograf, der næsten altid har mit kamera på mig. Det har jeg, fordi jeg elsker at fortælle historier, indfange stemninger og skabe æstetisk tilfredsstillende resultater – også visuelt.

Jeg laver mange rendyrkede fotografopgaver - blandt andet med studiefotos af mad, prodykter og og kreasager og som fotograf for forskellige kommercielle kunder.

Også som journalist tager jeg mange billeder. Billeder er ofte lige så vigtige for mig som det skrevne ord – og jeg bruger ofte billeder til at formidle stemninger på en anden måde, end ord kan.

Se mit portfolio website for Mikkel Bækgaard, Food Photographer, Portrait Photographer

Madfotos

Et godt madfoto skal vække appetitten, formidle stemning og fortælle en lille historie. Jeg tager madfotos til både magasiner, aviser og til kommercielle kunder, som har brug for gode fotos af deres mad til at kunne tiltrække kunder bedst muligt

Portrætter og personer

At indfange stemninger, situationer og mennesker er en af mine spidskompetencer, når det kommer til fotografi. Jeg er især god til at fange mennesker, mens de arbejder eller er i gang med at lave noget. Men jeg kan også tager også almindelige portrætter.

Corporate head shots

Skal din virksomhed bruge ensartedede, stringente portrætter af medarbejdere og ledelse, så tilbyder jeg at komme ud og klare rigtigt mange portrætter på én dag. Så sikrer vi et ensartet resultat, der er effektivt og flot - og som både medarbejdere og led

Produktfotos

Et godt produktfotos skal vise et produkt på en indbydende og samtidig ærlig måde, samtidig med at det gerne må fortælle en historie. Jeg tilbyder produktfotos af blandt andet vin, ligesom jeg laver produktfotos af produkter til test i Politikens test-art

Stemnings- og reportagebilleder

Virksomheder har ofte brug for billeder fra deres virkelighed - fx fra selve virksomheden, fra events og lignende. Eller bare særlige billeder, formidler det univers, som virksomheden repræsenterer. Jeg tilbyder at lave fotos fra virksomheder, fx fra en k

Rejsefotos

En god rejseartikel skal formidle stemning, hvilket mine billeder gør. Jeg leverer blandt andet billeder til stort set alle mine rejseartikler, hvor stedets unikke stemning skal formidles skarpt og være let at afkode.

Studiefotos

Jeg har udstyr til at lave studiefotos - både hos mig eller ude hos en kunde. Ud over madbilleder, som ofte bliver taget i studiet, leverer jeg også billeder af blandt andet krea-sager til ugebladet Hendes Verden.

Relevante nyheder og cases

Lige før corona lukkede verden ned var jeg en tur på Langkawi Malaysia. Det er nu blevet til en guide i Børsen.
Rewa, aka Lima Damkjær, er jazzsangerinde og er ved at lancere sit første album og sin første single. Derfor hyrede hun mig til at tage billeder, der skulle bruges i den henseende.
Nutella fra italienske Ferrero har lagt navn til en hel produktkategori. Men hvilken nøddecreme - aka Nutella - er egentlig den bedste? Det har jeg testet i dagens udgave af Politiken.
Luksusresortet Anantara Mai Khao på Phuket, Thailand, er et af de lækreste steder, jeg har boet. Det har jeg skrevet om i Børsen.
For et par uger siden var jeg med familien på Bornholm. Her besøgte vi blandt andet den skønne Hjorths Fabrik, hvor vi prøvede kræfter med selv at lave keramik. Det har jeg skrevet en artikel om til dagens udgave af Politikens rejseredaktion.
Der er storslået natur på det nordlige Als, hvor man har lavet et storstilet naturgenopretningsprojekt. Her blev en række fjordarme tilbage i 1800-tallet lavet til landbrugsjord, men er nu lavet om til søer. Det kan du læse en reportage fra i dagens udgave af Politiken Rejser.
Porto er en guddommeligt smuk by, beliggende ved Atlanterhavet og Douroflodens udløb. Skønt er også området øst for byen med vinmarker og masser af oplevelser. Og du kan komme med til det hele i ugens udgave af Femina, hvor jeg har lavet en guide til byen og området omkring.
Der var folk ved buffeten, kokke i køkkenet og masser af mad, da jeg brugte en dag på at lave reklamebilleder for Europa 1989 Kantiner.
Restolution laver bestillings- og betalingssystemer til restauranter. For nylig havde jeg fornøjelsen af at tage billeder for dem.
De skal hverken være med fuldkorn eller være proppet med kardemomme. Det er konlusionen af min test af kammerjunkere i dagens udgave af Politiken.
Middelfart ligger så smukt ved Lillebælt og byder på et utal af dejlige oplevelser. Det kan du læse om min artikel i Ugebladet Søndag denne uge.
Elsker du god mad og høje bjerge? Så er Salzburgerland i Østrig værd at besøge. Og mangler du inspiration, så læs de tips til fem madoplevelser i delstaten, som jeg havde i Politiken i Søndags.
Der er langt mellem de gode bidder, når vi taler donuts. Det viser den test, jeg lavede til Politiken i Lørdags. Her var kun to ud af seks testede do donuts værd at sætte tænderne i.
Hvordan bliver tang en naturlig del af vores hverdagsmad. Det var spørgsmålet, da Havhøst inviterede en flok kokke til jamsession. Jeg var med med notesblok og kamera og havde i lørdags en reportage herfra i Politikens Lørdagsliv.
I disse år kan bøffer sagtens bestå helt af planter. Men hvordan får man den til at hænge sammen og smage allerbedst? Det tog jeg en snak med Planteslagterne i Kødbyen om, og det kan man læse om i dagens udgave af Politiken.
Før jul blev jeg spurgt af Ost&Ko, om jeg ville udvikle en festlig opskrift til dem med mont d’or-ost. Det blev til en lækker luksustoast med blandt andet trøffel.
Hvilken sødmælksyoghurt er bedst? Det får du svar på i dagens test i Politiken.
Vinbutikken hjemmesiden har fået ny hjemmeside, som jeg har leveret tekster og fotos til.
Her i corona-lockdown er det gået helt amok med fastelavnsbollesalget. Men hvilke er egentlig de bedste? Det testede vi i lørdagens udgave af Politiken.
I denne uges udgave af Hendes Verden er der fokus på skriveglæde, hvor 3 skrivende kvinder fortæller om deres passion til journalist Line Hvid. Jeg har taget de tre portrætter af kvinderne, i artiklen.