Madjournalistik

Jeg er professionel madskribent og skriver blandt andet om mad for Politken og magasinet Food&Drink, som jeg er redaktør for.

Mad og madlavning er en af mine store passioner. Og mad er mere end blot god smag og det at blive mæt. Mad er æstetik, oplevelser og måske endda kunst. Derfor skriver jeg også om mad. Fordi jeg vil lære andre om den skønne verden, der gemmer sig i gastronomien. Og fordi jeg elsker at formidle og inspirere.

Madskribent for magasiner og aviser

Jeg skriver om mad og restauranter for en vifte af aviser og magasiner, blandt andet Politiken og magasinet Food&Drink. Sidstnævnte er jeg også redaktør for. Tidligere har jeg også skrevet ugentlige opslag i Jyllands Postens daværende søndagssektion JP W, ligesom jeg gennem flere år skrev restaurantartikler i den nu lukkede lokalavis Havnefronteen. Ligeledes har jeg også leveret artikler om gastronomi til de hedengangne magasiner Mad&Venner og Smagogbehag.

I mine artikler komme jeg bredt rundt i den gastronomiske verden. Jeg laver interviews med kokke, skriver om trends og tendenser og laver restaurantportrætter. Jeg udvikler også opskrifter og tester tilberedningsmetoder og køkkengrej.

Opskriftsudvikling

Jeg udvikler også opskrifter på velsmagende mad, ligesom jeg ofte for billederne selv til opskrifterne.

Læs mere om opskriftsudvikling

Også madfotograf

Ud over at skrive om mad fotograferer jeg også mad - for eksempel til restauranter og til magasiner, aviser og andre kunder. Dermed kan jeg også levere fotos til artikler mad - også når det gælder opskrifter og studiefotos.

Se eksempler på modbilleder på fotograf-hjemmeside

Relevante nyheder og cases

Hvad er forskellen egentlig på de hårde oste, man ofte spiser revet på pastaretter? Det har jeg skrevet en artikel om i Politkens Lørdagsliv.
Mejeriforeningen står bag kampagnen Ost&Ko, der sætter fokus på danske oste. Kampagnen har netop udsendt et magasin, som jeg har leveret og stylet to opskrifter til.
Hvordan laver man bedst bearnaise? Og hvor er de bedste steder at spise fast food i København? Det får du gode bud på i seneste udgave af magasinet Mad&Bolig Gourmet, hvor jeg har testet tre forskellige måder at lave bearnaise på og talt med indehaveren af Gasoline Grill om fast food-steder.
Dansk vin er faktisk værd at drikke. Derfor tager jeg temperaturen på dansk vin i en stor artikel i seneste udgave af Mad&Bolig.
Svampesæsonen er over os, og det fejrer jeg med en reportage fra en svampetur i Gribskov i seneste udgave af magasinet Isabellas.
Landsbyen Skåne-Tranås i det sydligste Sverige er mest kendt for den fantastiske restaurant Daniel Berlin Krog. Men selv uden en reservation på restauranten er byen et besøg værd. Det har jeg skrevet om i seneste udgave af magasinet Isabellas.
Hvor svært er det egentlig at lave sine egne – endda lagrede – oste? Faktisk ikke så svært endda. Det har jeg skrevet en artikel om i det seneste nummer af magasinet Mad&Bolig.
Oslo byder på mere end Holmenkollen og det norske kongeslot. Byen er også rig på madoplevelser med fisk og skaldyr i verdensklasse. Det kan du læse om i denne uge i ugebladet Søndag, hvor jeg spiser alt godt fra havet i den norsk hovedstad.
Madkulturen i Florida er præget af sol, havet og indflydelse fra mange steder på én gang. Det har jeg skrevet om i magasinet Mad&Venner. Desværre er det sidste artikel, jeg laver for bladet, for magasinet lukker til min store ærgrelse med dette nummer.
For anden gang stiller kokken fra Svinkløv Badehotel, Kenneth Toft-Hansen, op i verdens mest prestigefyldte kokkekonkurrence, Bocuse d’Or. Læs mit interview med ham i seneste udgave af Mad&Venner.
URBAN Guide er en ny online byguide til København med fokus på især byens mange restauranter. Til denne nye guide har jeg skrevet et portræt af den nyåbnede – og i øvrigt fremragende – Restaurant G på Vesterbro.
Der er fokus på kartofler i dagens udgave af Politiken. Her har jeg nemlig – i anledning af at fire topkokke har udgivet en ny kogebog – skrevet en artikel om kartofler.
I det seneste nummer af magasinet Mad&Venner er der et 9 siders tema om den gastronomiske udvikling i det fattige sydamerikanske land Bolivia. Jeg har skrevet hele temaet og har taget samtlige billeder hertil.
I seneste udgave af magasinet Mad&Venner har jeg været en tur på Mallorca, hvor jeg fortæller om øens gastronomi. Billederne til artiklen har jeg også selv taget alle sammen, imens opskrifterne kommer fra den danske kok Helle Alexandersen, der driver restaurant på øen.
Endnu engang er kundemagasinet We Meat, der bliver udgivet af Mesterslagteren på gaden. I denne udgave har jeg skrevet artikler om Marokko og tomatdyrkning og leveret de fleste billeder til Marokko-teamet.
I dagens udgave af Spis&Bo-sektionen i Politiken handler hovedhistorien om smørrebrødskongen Adam Amann. Det er et 3-siders portræt, som jeg har skrevet, i anledningen af at det er 10 år siden Aamanns første gang slog dørene op. Historien har også fået forsiden af sektionen samt en henvisningen fra avisens forside. Det er jeg ret stolt af.
Intet mindre end landets største avis er nu en del af kundeporteføljen, efter jeg i weekenden havde hele to artikler i Politiken.
Så er der en ny udgave af slagtermagasinet We Meat på gaden. Dette magasin har jeg endnu engang skrevet en række artikler til, ligesom jeg har stylet og fotograferet en stor del af billederne.
I seneste udgave ad gourmet-tillægget til magasinet Mad&Bolig har jeg testet tre forskellige måder at ælte dej på.
Nyeste udgave af Mesterslagterens kundemagasin We Meat er nu på gaden. Og heri her jeg stået for at tage hovedparten af billederne – inklusiv madstyling. Derudover har jeg skrevet flere af artiklerne i magasinet.