Rejsejournalistik

Hele verden er min arbejdsplads, når jeg som rejsejournalist leverer rejseartikler til en bred vifte af medier.

Jeg kommer vidt omkring i mit arbejde, hvor jeg ofte er på rejse for at skrive artikler fra både nære og fjerne egne. Indtil videre har min gerning som rejsejournalist bragt mig til så vidt forskellige steder som fx Færøerne, Bolivia, Sydfrankrig og Macao i Kina.

Mine kunder til rejseartikler spænder bredt og omfatter blandt andet Politiken, Femina, In, Isabellas, Jyllands-Posten og ugebladet Søndag.

Bredt samarbejde med medier og godt forhold til pr-bureaer

Min brede kundekreds, når det gælder rejsejournalistik gør, at jeg ofte kan afsætte flere artikler fra samme destination - det gør det attraktivt at sende mig afsted. Samtidig får medierne altid en hel pakke med med både tekst og fotos, som er lige til at bringe.

Leverer altid egne fotos

Jeg er en dygtig og erfaren fotograf, og jeg tager stort set altid alle fotos selv til mine artikler. Det gør, at jeg kan levere rejsestof af høj kvalitet til en fornuftig pris, da der ikke skal bruges ekstra ressourcer på en fotograf.

Se eksempler på mine rejse- og reportagefotos

Relevante nyheder og cases

Tilbage i maj var jeg en tur på vandretur i Tjekkiet, hvor vi gik fra bryggeri til bryggeri i bjergområderne i den nordlige del af landet. Det er nu blevet til en reportage, der er at finde i dagens rejsesektion i Politiken.
Daniel Berlin er en af Sveriges absolut bedste kokke. Han åbnede for nylig sin nye vidunderlige Restaurant Vyn i Skåne, efter han havde været væk i nogle år. Det gemmer der sig desværre en tragisk historie i. I går i Politikens Rejsesektion havde jeg et portræt af den svenske mesterkok.
For et år siden var jeg på Maldiverne. Her mødte jeg guiden Neus Segura, der også arbejder med at registrere og rehabilitere havskildpadder. Hende kan du læse et portræt af i dagens rejsesektion i Politiken.
Skjult under en bakke i Tjekkiets næststørste by ligger den atomsikre bunker 10-Z, der under den kolde krig stod klar til at beskytte byens elite. Den fungerer i dag som et museum og et hostel, og det har jeg skrevet en reportage om i dagens udgave af Politikens rejsesektion.
Der er portræt af den norske professionelle sanker Jim-André Stene i Politikens rejsesektion i dag. Ham mødte jeg for nylig, da jeg var i Trondheim. Det interessante er, at han indtil for få år siden hadede naturen - og nu lever han af den.
Der er bumlende sporvognstur og forside-henvisning i dagens udgave af Politiken. Jeg har nemlig skrevet en reportage fra verdens ældste stadig fungerende sporvognslinje i New Orleans.
I dagens udgave af Politikens rejsesektion kan du tage med mig på vandretur til Europas lavest beliggende gletscher, der ligger ved Leogang i Østrig. På vejen op til denne meget lille gletscher ser jeg sammen med en guide på, hvordan man her på bjergsiden kan se klimaforandringerne. Og det handler om meget mere en smeltende is.
I juni åbnede en ny vandrerrute ved Møns Klint - en rute så unik og spektakulær, at den straks blev kåret til Europas Bedste af det tyske vandrerinstitut. Jeg har gået ruten, og det kan du læse om i en stor reportage i dagens udgave af Politiken Rejser.
Hvordan er det at besøge Disneyland Paris, når man egentlig ikke har lyst? Altså når børn, hustru og svigerforældre har glædet sig intenst i flere år, takket være coronaudsættelser? Og kan man finde magien alligevel? Det har jeg skrevet en klumme om i Politikens rejsesektion.
Endnu en magasinkunde har meldt sig hos mig. Denne gang er det Møde- og Eventmagasinet, som jeg de sidste to udgaver har leveret artikler til - blandt andet om mødedestinationer i Vestdanmark og glamping som mødeform.
Lige før corona lukkede verden ned var jeg en tur på Langkawi Malaysia. Det er nu blevet til en guide i Børsen.
For et par uger siden var jeg med familien på Bornholm. Her besøgte vi blandt andet den skønne Hjorths Fabrik, hvor vi prøvede kræfter med selv at lave keramik. Det har jeg skrevet en artikel om til dagens udgave af Politikens rejseredaktion.
Der er storslået natur på det nordlige Als, hvor man har lavet et storstilet naturgenopretningsprojekt. Her blev en række fjordarme tilbage i 1800-tallet lavet til landbrugsjord, men er nu lavet om til søer. Det kan du læse en reportage fra i dagens udgave af Politiken Rejser.
Porto er en guddommeligt smuk by, beliggende ved Atlanterhavet og Douroflodens udløb. Skønt er også området øst for byen med vinmarker og masser af oplevelser. Og du kan komme med til det hele i ugens udgave af Femina, hvor jeg har lavet en guide til byen og området omkring.
Visit South Sweden - de fem sydligste regioner i Sverige - er gået sammen i én fælles indsats for at trække danske turister til Sydsverige. Og her har jeg haft fornøjelsen af at levere stort set samtlige tektster til organisationens dansksprogede hjemmeside.
Middelfart ligger så smukt ved Lillebælt og byder på et utal af dejlige oplevelser. Det kan du læse om min artikel i Ugebladet Søndag denne uge.
Elsker du god mad og høje bjerge? Så er Salzburgerland i Østrig værd at besøge. Og mangler du inspiration, så læs de tips til fem madoplevelser i delstaten, som jeg havde i Politiken i Søndags.
Med broer, skrænter og vandudsigt fra det meste af byen er Middelfart et besøg værd. Det skriver jeg om i denne uges udgave af Femina, Danmarks førende dameblad.
I denne uge kan du i Søndag tage en tur med til Slovenien, hvor bjerge, skove og dejlige vine hersker.
Slovenien er et lille, men overdådigt og smukt land. Det kan man læse om i ugens udgave af Femina, hvori jeg har leveret en rejseartikel fra det dejlige land på kanten af Balkan.