Foto
Jeg er habil og erfaren fotograf og tilbyder at fotografere til artikler, pr-aktiviteter og lignende. Jeg er især god til madfotos, reportagebilleder og i at indfange stemninger blandt mennesker.
Jeg er aktiv fotograf, der ofte har mit kamera på mig. Det har jeg, fordi jeg elsker at fortælle historier og indfange stemninger – også visuelt.
Som journalist er billeder ofte lige så vigtige for mig som det skrevne ord – og jeg bruger ofte billeder til at formidle stemninger på en anden måde, end ord kan.
Jeg laver også flere og flere rendyrkede fotografopgaver - blandt andet med studiefotos af mad- og kreasager og som fotograf for forskellige kunder.
Madfotos
Et godt madfoto skal vække appetitten, formidle stemning og fortælle en lille historie. Jeg tager madfotos til både magasiner, aviser og til kommercielle kunder, som har brug for gode fotos af deres mad til at kunne tiltrække kunder bedst muligt
Portrætter og personer
At indfange stemninger, situationer og mennesker er en af mine spidskompetencer, når det kommer til fotografi. Jeg er især god til at fange mennesker, mens de arbejder eller er i gang med at lave noget. Men jeg kan også tage almindelige portrætter.
Reportage- og rejsefotos
En god artikel skal formidle stemning, hvilket mine billeder gør. Jeg leverer blandt andet billeder til stort set alle mine rejseartikler, hvor stedets unikke stemning skal formidles skarpt og være let at afkode.
Studiefotos
Jeg har udstyr til at lave studiefotos - både hos mig eller ude hos en kunde. Ud over madbilleder, som ofte bliver taget i studiet, leverer jeg også billeder af blandt andet krea-sager til ugebladet Hendes Verden.