Journalistik

Jeg tilbyder journalistiske artikler og produkter i alle genrer – til alt fra aviser og magasiner til webmedier og client publishing-produkter.

Jeg sætter en dyd i, at mine journalistiske produkter er velskrevne og velresearchede, ligegyldig om det er lange artikler eller korte notitser.

Mine kunder er primært magasiner og aviser, hvor jeg skriver mad- rejse- og livstilsorienterede artikler.

Jeg har en stor viden om den gastronomiske verden, men tilbyder også artikler om andre emner og til andre medier. Blandt andet har jeg også leveret artikler til annonce-indstik i Dagbladet Politiken og skrevet flere artikler om design og antikviteter til Politiken. Dertil kommer, at jeg er erfaren rejsejournalist, som leverer rejsereportager til en række medier.

Jeg har også erfaring som redaktør, blandt andet fra magasinet Food&Drink, som jeg siden starten af 2023 har været redaktør for.

Også med strategisk fokus

Der er dog også mere alvorlige emner på bloggen, når jeg skriver artikler om demens til Alzheimerforeningens medlemsblad - et magasin, jeg har også har været gæsteredaktør for. Og jeg har stor erfaring med at levere artikler med et strategisk fokus - fx i annonceindstik eller i kundemagasiner.

Jeg har også tidligere blandt andet været fast skribent for det nu nedlagte magasin NYIDANMARK (Integrationsministeriet), redaktør og skribent for tre magasiner i Det Danske Spejderkorps og været filmanmelder og journalist for filmnet.dk.

Jeg leverer i øvrigt selv fotos til de fleste af de artikler, jeg laver. Derfor kan det ofte betale sig at sende mig afsted på en opgave, hvor der både kommer fængende ord og gode billeder med hjem.

Kontakt mig endelig, hvis du har brug for en skribent til dine udgivelser.

Relevante nyheder og cases

Endnu engang er kundemagasinet We Meat, der bliver udgivet af Mesterslagteren på gaden. I denne udgave har jeg skrevet artikler om Marokko og tomatdyrkning og leveret de fleste billeder til Marokko-teamet.
I går søndag d. 28. maj udkom Berlingske Boligen med et særtillæg, der tog temperaturen på Københavns bydele. Heri har jeg skrevet flere artikler.
I weekenden havde både Politiken og Jyllands Posten et annonceindstik fra KL med fokus på bæredygtig grøn omstilling i kommunerne og den cirkulære økonomi. Det indstik havde jeg og min kone Line Hvid leveret størstedelen af teksterne til gennem firmaet NCERT, der producerede det.
Endnu engang udvider jeg medieporteføljen. Denne gang med hele to artikler i seneste udgave af magasinet Isabellas.
Jeg udvider porteføljen med business-stof. I dagens udgave af Berlingske Business Ejendomme har jeg skrevet en artikel om erhvervsmæglerfirmas deltagelse i international ejendomskonference.
I dagens udgave af Spis&Bo-sektionen i Politiken handler hovedhistorien om smørrebrødskongen Adam Amann. Det er et 3-siders portræt, som jeg har skrevet, i anledningen af at det er 10 år siden Aamanns første gang slog dørene op. Historien har også fået forsiden af sektionen samt en henvisningen fra avisens forside. Det er jeg ret stolt af.
Intet mindre end landets største avis er nu en del af kundeporteføljen, efter jeg i weekenden havde hele to artikler i Politiken.
Så er der en ny udgave af slagtermagasinet We Meat på gaden. Dette magasin har jeg endnu engang skrevet en række artikler til, ligesom jeg har stylet og fotograferet en stor del af billederne.
Jeg kommer vidt omkring i denne tid. I denne uges udgave af ugebladet Ude&Hjemme har jeg leveret en rejsereportage fra Salzburg i Østrig.
I seneste udgave ad gourmet-tillægget til magasinet Mad&Bolig har jeg testet tre forskellige måder at ælte dej på.
Jeg rykker yderligere på ugeblads- og rejsemarkedet. I denne uge har jeg en artikel om chokolade i Belgien i Ude og Hjemme.
Lørdag d. 24. september er der international Alzheimerdag. I den forbindelse har Alzheimerforeningen udgivet et avis-indstik, der i sidste weekend blev trykt i Politiken og Jyllands Posten. Jeg har skrevet størstedelen af teksterne til indstikket.
I denne uge springer jeg ud som damebladsskribent. Det sker i Ugebladet Søndag, hvortil jeg har leveret en rejseartikel fra Skotland.
Nyeste udgave af Mesterslagterens kundemagasin We Meat er nu på gaden. Og heri her jeg stået for at tage hovedparten af billederne – inklusiv madstyling. Derudover har jeg skrevet flere af artiklerne i magasinet.
I det seneste nummer af magasinet Mad&Bolig er jeg en tur rundt på de danske øer, hvor jeg kigger på egnsretter. Og i tillægget Gourmet tester jeg forskellige måder at få røgsmag i maden på og har desuden skrevet bladets notestof.
I dag udkommer Politiken og Jyllands-Posten med et særligt annonceindstik, der sætter fokus på danskere med handicap. Indstikket er udgivet af Det Centrale Handicapråd og produceret af firmaet NCERT. Og størstedelen af teksterne i indstikket har jeg skrevet.
I dag udkommer Havnefronten for første gang. Det er en ny lokalavis, der dækker hele Københavns Havn helt ned til Sydhavnen – og på begge sider af vandet med Christianshavn, Islands Brygge mm. Her i debutnummeret har jeg skrevet om dansk rom, der har lagret på et træskib, som har ligget i havnen.
Øl og ost har det godt sammen. Det har jeg skrevet en artikel om i form af et blogindlæg til Arlas Castello-blog.
Der er guide til krydderurter og fotos fra min hånd i den nyeste udgave af food magasinet - et magasin til professionelle i den danske fødevarebranche. Her har jeg skrevet om forskellige urter og taget en række studiefotos, hvor et endda er havnet på forsiden.
Et par gange om året udgiver magasinet Mad&Bolig et særligt gourmet-tillæg. Det er nu atter på gaden, og heri har jeg testet skæremetoder og skrevet noter og nyheder fra den gastronomiske verden.