Stor reportage fra ny vandrerute ved Møns Klint i Politiken

Forsiden af Politiken Rejser
I juni åbnede en ny vandrerrute ved Møns Klint - en rute så unik og spektakulær, at den straks blev kåret til Europas Bedste af det tyske vandrerinstitut. Jeg har gået ruten, og det kan du læse om i en stor reportage i dagens udgave af Politiken Rejser.

Ruten går 14,56 km op og ned og byder på verdensklasseudsigt, sved på panden og sjældne orkideer. Og selvom der er sved på panden og let ømme ben bagefter, er den ikke sværere, end at de fleste kan være med - med mindre man er gangbesværet, så skal man nok finde en anden rute.

På turen fik vi god guidning af radio- og tv-vært Mikkel Frey Damgaard, der også arbejder som naturvejleder ved Geocenter Møn.

Reportagen er hovedhistorien i dagens Politiken Rejser og har forsidenhenvisning og hele forsiden af rejsesektionen. Jeg har, udover at have skrevet artiklen, også leveret samtlige billeder til reportagen.

Opslag fra Politiken
Side i Politiken
Kunde
Ydelser i forbindelse med denne opgave
Stikord